
Parkformand
Engageret parkformand søges til Billund Kommune
Brænder du for grønne områder, effektiv drift og motiverende ledelse med fokus på den enkelte medarbejder? Kan du planlægge, koordinere og sikre høj kvalitet i vores grønne områder - samtidig med at du skaber trivsel og arbejdsglæde? Så er det dig, vi leder efter.
Da vores parkformand gennem 19 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en parkformand med ansættelse fra d. 1. april 2026.
Parkformanden har ansvaret for 35 specialarbejdere/gartnere og gruppeledere. Desuden ansvar for udførelse af drift og vedligeholdelsesopgaver af alle kommunale grønne arealer, samt drift af kontraktopgaver, hovedsagelig ved kommunale institutioner.
Om os
Driftsenheden Park & Vej er en attraktiv arbejdsplads, som kan tilbyde mulighed for efteruddannelse, et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer. Derudover er Driftsenheden Park & Vej en innovativ afdeling, hvor vi alle kommer med inputs og er gode til at hjælpe hinanden.
Vi er en Driftsenhed, der kører efter mål- og rammestyring, hvor vi har frihed til selv at nå målene indenfor de fastsatte rammer, hvilket gør at vi har stor fokus på kvalitet og effektivitet.
Dine primære arbejdsopgaver
Som parkformand får du en central rolle i den daglige drift og ledelse. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Personaleledelse: Daglig ledelse, motivering og sparring for de grønne medarbejdere. Du skal være synlig, tilgængelig og god til at lytte, så du kan sikre trivsel, håndtere konflikter konstruktivt og planlægge arbejdsfordeling med respekt for den enkeltes kompetencer og behov. Herunder afholdelse af MUS. Vi har som regel medarbejdere i jobprøvning som vi, sammen med med jobcentret, forsøger at hjælpe i gang på arbejdsmarkedet.
- Driftsansvar: Planlægning og koordinering af vedligeholdelsesopgaver, herunder budget
- Faglig sparring: Sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende sikkerhedsstandarder, love og interne politikker, og at kvaliteten er i top.
- Projektdeltagelse: Være bindeled til forvaltningen ved større anlægsprojekter.
- Borgerkontakt: Håndtering af henvendelser og klager fra borgere på en serviceminded og professionel måde – også når dialogen kræver tålmodighed og situationsfornemmelse.
Vi forventer, at du
- Har en relevant faglig baggrund, f.eks. som gartner, jordbrugsteknolog, eller lignende, gerne suppleret med en lederuddannelse eller relevante kurser.
- Har dokumenteret erfaring med ledelse, hvor du har skabt resultater gennem motivering og inddragelse af medarbejdere, frem for udelukkende styring.
- Har solidt kendskab til planlægning af grønne driftsopgaver.
- Er en dygtig planlægger, der trives med at have mange bolde i luften og kan bevare overblikket.
- Besidder en høj grad af social intelligens og empati. Du skal kunne se den enkelte medarbejder, anerkende deres udfordringer og skabe et trygt og inkluderende arbejdsmiljø. Herunder skal du kunne se det hele menneske.
- Er IT-kyndig og kan varetage administrativt arbejde.
- Besidder B-kørekort (kategori BE/C er en fordel).
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job med stor indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning.
- En arbejdsplads, der aktivt arbejder for et godt kollegialt fællesskab og trivsel, og hvor din ledelsesstil er afgørende for succesen.
- Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
- Rig mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
Vi er en lille kommune og har ikke specialister på alle nicheområder, men vi lykkes, fordi vi formår at sikre et stærkt samarbejde. Playful Working og legens karakteristika er en del af Billund Kommunes DNA. Begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering er værdier, vi står på og som kendetegner vores kultur. Det gør, at der er højt til loftet, plads til at prøve ting af – og ikke langt fra menig medarbejder til direktør.
Løn og ansættelsesforhold
Der tilbydes en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge med fastansættelse.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Louise Lindtofte Skjærbæk på tlf. 2555 7946
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfrist d.10/2 2026 kl. 10.00
Samtaler forventes afholdt i uge 8
Tiltrædelse 1. april 2026
VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?
Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.
Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.
Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.
Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.