
Regnskabsmedarbejder
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere inden for regnskab — og vil du være en del af et team, hvor både faglighed, samarbejde og personlig udvikling er i fokus?
Om os
Dantaxi er Danmarks største taxiselskab og en del af Uber. Vi står stærkt og har muligheden for at udvikle fremtidens transport med nye teknologier. Med over 1.900 vogne og døgnbemandet kundeservice er vi en vigtig del af den danske infrastruktur.
Vi er en arbejdsplads i bevægelse, hvor både initiativ og gode idéer værdsættes. Vi udvikler løbende vores forretning og systemer og søger nu en kollega, der vil være med på rejsen og bidrage til vores fortsatte vækst.
Hvem vi søger
Vi søger en engageret og nysgerrig regnskabsmedarbejder, der trives med ansvar og har lyst til løbende at udvikle både egne kompetencer og vores regnskabsprocesser. Du er motiveret af at lære nyt, tage initiativ og bidrage aktivt til hverdagen i økonomifunktionen. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tæt samarbejde med dit team.
For os handler det i høj grad om at finde den rette person, der passer godt ind i vores lille og velfungerende regnskabsteam bestående af tre medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, en uformel omgangstone og en hjælpsom tilgang til opgaverne. Derfor er vi også fleksible i forhold til stillingens rammer og kan sammen tilpasse rollen efter dine ønsker, baggrund og erfaring.
Arbejdstiden kan tilpasses – fra fuldtid eller ned til ca. 30 timer om ugen – og din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund kan se ud på flere måder. Det vigtigste er, at du har erfaring med eller solid forståelse for kreditor- og debitorbogholderi, da dette vil være en central del af dine arbejdsopgaver.
Om rollen
Som regnskabsmedarbejder får du en central rolle i hele regnskabsprocessen — fra bogføring af det enkelte bilag til rapportering og optimering af arbejdsgange. Du bliver en vigtig sparringspartner i teamet og får stor berøringsflade med kolleger på tværs af organisationen.
Du refererer fagligt til Group Accounting Teamlederen og formelt til CFO’en.
Dine opgaver
Du får en bred rolle, hvor dine opgaver bl.a. vil omfatte:
- Løbende bogføring og ajourføring i koncernens selskaber i samarbejde med teamet
- Bidrag til at effektivisere og optimere processer omkring månedsafslutning
- Vedligeholdelse og dokumentation af arbejdsprocesser og tjeklister
- Afstemning og review af udvalgte P&L- og balancekonti
- Faglig sparring og samarbejde med kollegaer i økonomiteamet
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse og gerne et par års erfaring fra en lignende rolle
- Har flair for Excel og trives med at arbejde struktureret og detaljeorienteret
- Er nysgerrig, læringsorienteret og motiveret for at udvikle dig fagligt
- Tager initiativ, er serviceminded og kommunikerer godt med kollegaer på tværs af organisationen
- Har et godt humør og bidrager positivt til teamet
Er du i starten af din karriere, men med ambitioner om at vokse og lære, eller har du mange års erfaring – så er det her jobbet for dig.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- Et spændende job i et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og frihed under ansvar
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et team, hvor vi vægter trivsel, samarbejde og humor lige så højt som faglighed
- Moderne kontorer tæt ved Bagsværd Station
- Frokost- og frugtordning, god kaffe og sociale aktiviteter
- Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, samt god pensions- og sundhedsordning
Lyder det som dig?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtale. Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Dantaxi
Hos Dantaxi arbejder vi hver dag for at være det foretrukne valg for alle, der har brug for en taxa i Danmark. Vi leverer tryg, personlig og pålidelig transport til tusindvis af kunder – og vi har gjort det siden 1937. Vores cirka 1.900 vogne dækker 75 af Danmarks 98 kommuner, hvilket gør os til landets største taxaselskab.
Som en del af Dantaxi bliver du en del af en virksomhed, der tager ansvar. Vi er pionerer i den grønne omstilling af taxabranchen og driver blandt andet Nordens største ladehub til el-taxier. Hos os er grøn omstilling ikke bare ord, men konkret handling – og du kan være med til at gøre en forskel for en grønnere hverdag. Tryghed er en kerneværdi for Dantaxi – derfor er alle vores vogne tilknyttet branchekodekset tryg.taxi.
Dantaxi er ejet af Uber Technologies, verdens største mobilitetsplatform. Det giver os unikke muligheder for at udvikle transporten i Danmark med de nyeste teknologier.
Hos Dantaxi tror vi på, at forskellighed gør os stærkere. Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder – til at søge stillingen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.