Administrativ sundhedsfaglig driftsleder

DUOS er blandt landets mest erfarne og største aktører på velfærdsområdet. Vi er til stede dér, hvor behovet er, og vi arbejder altid med borgeren i centrum. Vores tilgang bygger på empati, høj faglighed og tillid – fordi det skaber reel værdi for dem, vi er her for. Vi vokser på det specialiserede socialområde og søger derfor en driftsleder, der på tværs af vores sundhedsfaglige indsatser kan tage ansvar for både medarbejdere og borgere.

Om rollen

Som driftsleder i DUOS får du ansvar for egne borgere og teamet omkring dem. Du er bindeleddet mellem borgere, pårørende, sagsbehandlere og medarbejdere og sikrer, at indsatsen er koordineret, kvalitetsstærk og skaber trivsel for borgeren. Sammen med rekrutteringsteamet sammensætter du det rette hold af medarbejdere og sikrer, at alle vagter er dækket. Du står i spidsen for personaleledelse, vagtplanlægning og kvalitetssikring omkring den enkelte borger.

Dine centrale arbejdsopgaver

  • Kvalitetssikring af opgaverne hos borgerne og personaleansvar for dine medarbejdere
  • Afholdelse af personalemøder og -samtaler samt løbende coaching
  • Rekruttering og opstart af nye hold
  • Vagtplanlægning og håndtering af akutte vagter
  • Tæt dialog med borgere, sagsbehandlere, familier og samarbejdspartnere

Om dig

Din hverdag ligger tæt på borgernes behov og kan variere. Du prioriterer opgaverne, bevarer overblikket og sikrer fremdrift – også når prioriteringer ændrer sig. Du er tryg ved at lede og motivere medarbejdere på distancen. Du kommunikerer klart og respektfuldt, lytter aktivt og opbygger tillidsfulde relationer. I pressede situationer tager du ansvar, skaber ro og retning og udviser gennemslagskraft. Med høj integritet og et løsningsorienteret fokus tilbyder du sparring og leverer konkrete løsninger for både medarbejdere og borgere.

Dine kvalifikationer

  • Uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Stærk kommunikator - både skriftligt og mundtligt
  • Motiveres af ledelse og at skabe følgeskab (ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav)
  • Kan balancere mange opgaver og skiftende prioriteringer uden at miste overblikket
  • Omstillingsparat og tryg ved at lede medarbejdere, der arbejder i borgernes hjem og med forskellige behov
  • Erfaring fra sundhedssektoren eller handicapområdet er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

Du får en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer. Din primære arbejdstid ligger inden for normal kontortid. Du er ansat uden øvre arbejdstid og skal være fleksibel, da der af og til kan være behov for personalemøder uden for normal arbejdstid. Du bliver en del af en vagttelefonsordning i ydertimerne efter et fast rul. Du arbejder fra vores kontor i Valby og skal have bil, da du skal kunne køre til møder i kommuner og opstartssamtaler med borgere. Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt efter nærmere aftale.

Dine fordele

  • En spændende og fleksibel hverdag med mulighed for at præge din egen rolle
  • Tæt samarbejde med kolleger i et ambitiøst og voksende team
  • Opgaver med både drift, kvalitet og motivation i fokus
  • Kontorplads i Valby, sparring fra kollegaer og mulighed for hjemmearbejde i et passende omfang
  • Sundhedsforsikring, frokostordning og frugt på kontoret

Er du vores nye kollega?

Søg jobbet via linket nedenfor. Vi holder samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Ydelseschef, Maria Enselmann Olesen, på 2873 3518.


Vi er mennesker, der hjælper mennesker

DUOS er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed, og vi bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi servicerer 6.000 borgere rundt om i hele landet og beskæftiger 4.500 udførende medarbejdere. Vi har mere end 25 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.