
Bogholderiassistent søges! – deltid (18 timer)
Har du lyst til at sætte dit præg på Danmarks førende online vinhandel, hvor du bliver en del af et engageret team i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver? Hvis du kan sige ja til det, så søger Supervin A/S en stabil, selvstændig og ansvarlig økonomimedarbejder.
Du vil blive en del af en spændende arbejdsplads med gode kollegaer. I tæt samarbejde med medarbejderne i økonomiafdelingen, får du en central rolle i at sikre korrekt og veldokumenteret økonomistyring, både i den daglige drift og i forbindelse med fremtidige projekter og firmaets udvikling.
Hvem er vi?
Under mottoet Vin i Øjenhøjde har Supervin etableret sig som danskernes foretrukne online vinhandel og råder desuden over Danmarks to største fysiske vinbutikker i Hjørring og Aalborg.
Supervin har hovedsæde i Hjørring og har siden grundlæggelsen i 2012 været i eksplosiv vækst. Det betyder, at vi i dag beskæftiger mere end 65 medarbejdere i vores administration, butikker og logistikcenter, der også ligger i Hjørring.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
- Daglig bogføring og daglig afstemning af banker
- Ad hoc økonomiopgaver
- Diverse afstemninger
- Diverse administrative opgaver, herunder kontakt med kunder, leverandører m.fl.
- Support for indkøbsafdeling
Dine kvalifikationer:
- Du har erfaring med økonomimæssige opgaver i en moderne økonomiafdeling
- Du har flair for IT og er flittig bruger af Excel (Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med Visma Business ERP, men det er ikke et krav)
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har sans for detaljer
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Er mødestabil
- Er god til at overholde deadlines
Vi tilbyder:
- Som økonomimedarbejder vil du indgå i vores økonomiafdeling, der i dag består af 3 medarbejdere, hvor du vil referere til vores CFO
- Vi lægger vægt på samarbejde, god stemning i hverdagen og et godt arbejdsmiljø
- Vi har gode ansættelsesforhold med bl.a. sociale arrangementer, frokostordning, Sundhedsforsikring og pension.
- En varieret arbejdsdag med bred kontaktflade, hvor du får mulighed for at få indflydelse på egne opgaver
- Din ugentlige arbejdstid er 18 – 20 timer
- Løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfristen er 15. februar 2026
Send din ansøgning via Jobindex eller til CFO Jolanta Oleksiak-Stajer på e-mail jos@supervin.dk
Vi afholder løbende samtaler og ansætter når vi har funden den rigtige kandidat for os.
Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.
Har du lyst til at vide mere om den ledige stilling:
Har du lyst til at vide mere om den ledige stilling er du velkommen til at kontakte CFO Jolanta Oleksiak-Stajer på tlf. 22 31 77 11 eller e-mail jos@supervin.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.