
Erfaren lagerchef med styr på struktur og digitalisering
Er du en tydelig og dygtig leder, der trives med at gå forrest og skabe struktur i et lager, der er på vej fra manuelt til digitalt og automatiseret setup? Motiveres du af at bygge noget op fra bunden, sætte retning og skabe arbejdsgange, der understøtter vækst i hele forretningen? Så er du muligvis den profil, vi søger til en af Danmarks største producenter af røgfrie nikotinprodukter.
N.G.P Tobacco ApS blev etableret i 2020 med det formål at producere røgfrie nikotinprodukter til Baltikum og Europa. Fabrikken huser i dag 159 ansatte, med 15 ansatte i administrationen. N.G.P Tobacco ApS har siden sin etablering opnået ekstrem vækst, og har senest etableret en ny produktionsvirksomhed til produktion af plastikdåser.
Arbejdsopgaver
Som lagerchef får du det overordnede ansvar for at opbygge og drive et lager, der understøtter produktionen og resten af organisationen. Du bliver leder for vores tre lagermedarbejdere og får en nøglerolle i at sikre, at lageret bliver en styrke for forretningen.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- At lede, motivere og udvikle lagerteamet samt sætte en tydelig retning for afdelingen.
- At opbygge og implementere struktur, processer og standarder for et effektivt og korrekt fungerende lager.
- At drive digitalisering og automatisering af lageret, herunder implementering og anvendelse af relevante IT- og lagersystemer.
- At sikre korrekt varemodtagelse, registrering, lagerstyring, pluk, pak og interne logistiske flow til produktion og øvrige afdelinger.
- At optimere lagerindretning, arbejdsgange og materialeflow, så lageret understøtter virksomhedens vækstplaner.
- At samarbejde tæt med produktion, indkøb, planlægning og øvrige afdelinger om prognoser, leverancer og kapacitet.
- At sikre høj datakvalitet, ordentlig dokumentation samt løbende opfølgning på nøgletal og forbedringstiltag.
Din profil
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en lignende rolle som lagerchef, teamleder eller driftsansvarlig i et lager- eller produktionsmiljø. Du er en synlig leder, der naturligt får folk med dig gennem tydelig kommunikation, social forståelse og en god blanding af struktur og jordnærhed.
Kort fortalt lægger vi vægt på, at du:
- Har dokumenteret erfaring med ledelse og gerne af lager- eller logistikfunktioner og trives i en rolle med personaleansvar.
- Har erfaring med at opbygge, strukturere og optimere lagerprocesser – gerne i en virksomhed i vækst.
- Har forståelse for og interesse i digitalisering og automatisering af lagerdrift samt erfaring med lager- eller ERP-systemer.
- Er struktureret, beslutningsstærk og trives i et miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
- Trives i et internationalt miljø og behersker engelsk både i skrift og tale.
- Er en teamspiller, der skaber gode relationer på tværs af organisationen og arbejder løsningsorienteret.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og plads i en vækstende virksomhed hvor der især er mulighed for at udvikle sig på rejsen.
Du vil få selvstændigt ansvar og forskelligartede opgaver. Vi går meget op i at have en flad organisation, hvor dine ideer hurtigt kan blive iværksat – her er der ikke langt fra tanke til handling.
Du vil opleve en virksomhed, der har musklerne og viljen til at blive den bedste og de største i branchen.
Løn efter kvalifikationer og erfaring, gode pensionsforhold, medarbejderkantine, sundhedssikring og personalearrangementer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, med fast arbejdsplads i Haverslev.
Ansøgning
Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din ansøgning samt relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtale.
Ansøgninger bedes indsendt via 'Ansøg'-knappen nedenfor.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.