Lageroperatør

ABUS Nordic A/S søger en ny medarbejder til vores Logistikcenter i Horsens. ABUS beskæftiger sig bredt inden for sikringsbranchen og spænder over produktgrupper som hængelåse, låsesystemer, cykeludstyr, alarmsystemer og videoovervågning. Du vil derfor komme i kontakt med mange forskellige produktgrupper.

Som del af lagerteamet er det afgørende, at du er åben for nye og spændende udfordringer, da vi har små og store forandringer foran os. Vi skal være det stærkeste hold muligt, og derfor leder vi efter dig!

Vi tilbyder dig:

  • En hverdag i et uformelt og dynamisk miljø, hvor du er en del af et team på 10-12 lagerkolleger, som holder sammen og kan lide at være sammen om at løse opgaverne og nå målene hver dag
  • Muligheden for at udfordre dine kompetencer i et miljø med fokus på gode kundeoplevelser
  • Gode arbejdsforhold, bl.a. sundhedsforsikring, betalt frokostpause samt adgang til en madordning, frugt, mv.

Stillingen omfatter bl.a. opgaver som:

  • Pluk og pak
  • Varemodtagelse, lokationssætning og containertømning
  • Vedligehold, renhold og optimeringsindsatser
  • Varetagelse af returvarer, afvigelser, optællinger

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med lagerarbejde, gerne med en lagerrelateret uddannelse
  • Har erfaring med pluk og pak af mindre forsendelsesenheder ved brug af plukkevogn og håndscanner
  • Har truckcertifikat og har nylig erfaring med at bruge truck.
  • Er struktureret, har et godt overblik og trives i en hverdag med forandringer og mål
  • Har ordenssans og forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • Er udadvendt, loyal, lyttende, engageret og fleksibel
  • Har gode danskkundskaber i skrift og tale
  • Er mødestabil og tager ansvar

Arbejdstid og sted:

Stillingen tager afsæt i ABUS’ skandinaviske hovedkontor i Horsens Nord. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, timelønnet og med betalt frokostpause. Arbejdstiderne er mandag-torsdage inden for tidsrummet kl. 07.30-15.30 samt fredage med skiftende arbejdstider 7.30-12.30/10.00-15.00. Du skal være opmærksom på, at vi har tidspunkter på året, hvor vi har mere travlt end andre tidspunkter.

Interesseret?

Synes du, jobbet lyder interessant, og matcher dine kvalifikationer ovenstående, så skal du vide, at vi allerede glæder os til at høre fra dig. Hvis du har lyst til at vide mere, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Operations Specialist Allan Andersen på +45 30 73 83 04

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt. Vi vurderer indgående ansøgninger løbende, og tager stillingsopslaget af, når vi har tilstrækkeligt med kandidater til stillingen.

Ansøgning og CV:

Send din motiverede ansøgning mærket ”Lageroperatør”, der beskriver, hvordan du vil udfylde jobbet med din baggrund til ABUS Nordic A/S via QuickApply-knappen "Ansøg".

Tiltrædelse snarest muligt.


ABUS Nordic A/S er en del af den tyske koncern ABUS, som er førende leverandør af innovative sikkerhedsløsninger. I 102 år har ABUS arbejdet ud fra grundidéen om, at sikkerhed er afhængig af kvalitet.

Se mere på www.abus.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.