Kundeservice- og faktureringsmedarbejder

Jobbet

Vi søger en struktureret og serviceminded medarbejder til en kombineret stilling inden for kundeservice og fakturering.

Dine primære arbejdsopgaver vil være salgsfakturering på baggrund af indkomne leverandørfakturaer, herunder ydelseskontrol m.v. Opgaverne indebærer en del tastearbejde og gentages i en månedlig cyklus med en vis kompleksitet. Hertil kommer beslægtet rapportering, controlling og analyser udarbejdet i Excel til vores kunder.

Kundeservicefunktionen omfatter telefonisk kundebetjening, håndtering af bestillinger via mail, overordnet kundeserviceansvar samt kontakt til samarbejdspartnere og leverandører. Der vil desuden forekomme lejlighedsvise projektopgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontoruddannelse og er rutineret IT-bruger – gerne med stærke Excelkompetencer
  • Har erfaring med fakturering og kundeservice
  • Har god ordenssans og arbejder nøjagtigt og struktureret
  • Trives med tilbagevendende opgaver og kan håndtere komplekse arbejdsgange
  • Er serviceminded og imødekommende – særligt i den telefoniske kundekontakt
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
  • Bidrager gerne med udvikling og forbedring af arbejdsgange
  • Er pligtopfyldende og trives i en lille organisation med et uformelt og koncentreret arbejdsmiljø

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Mette Jespersen Telefon: 26 27 92 03 Mail: m.jespersen@mi-lo.dk

Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes til job@mi-lo.dk.

Ansøgningsfrist: fredag den 30. januar 2026 – samtaler afholdes løbende.

Opstart: Efter aftale