
Inside Sales
Vil du være den, der sikrer, at vores Account Managers altid har kvalificerede møder i kalenderen?
Som Inside Sales hos NetNordic får du en central rolle i vores salgs- og marketingteam. Du arbejder med både inbound og outbound leads, kvalificerer potentielle kunder og bidrager aktivt til, at vi når vores ambitiøse vækstmål.
Hos os bliver du en del af et uformelt team med højt humør, stærkt sammenhold og fokus på både faglig og personlig udvikling – vi tror på, at succes skabes i fællesskab.
Er du den, der elsker at skabe kontakt og skabe resultater? Så skal du læse med her!
Om stillingen
Som Inside Sales bliver du bindeleddet mellem marketing og salg. Du sikrer, at vores Account Managers har kvalificerede møder i kalenderen, og du spiller en central rolle i at skabe nye forretningsmuligheder gennem proaktiv kontakt og leadhåndtering.
Dine primære opgaver vil være:
- Booke kvalificerede møder for vores Account Managers – baseret på både inbound- og outbound-leads.
- Udføre målrettet outbound outreach, hvor du bliver trænet i relevante IT-områder og services.
- Vedligeholde data og salgsaktiviteter i vores CRM i forbindelse med leadgenerering.
- Indgå i tæt sparring med salgs- og marketingteamet, så vi sammen rammer de rigtige kunder på det rigtige tidspunkt i forbindelse med kampagner mv.
- Samarbejde tæt med marketing om kampagner og lead nurturing.
- Bidrage til løbende forbedringer af vores salgsprocesser og lead management.
Succeskriterier
Din succes måles blandt andet på antallet af bookede møder, lead-kvalitet og samarbejdet med salgs- og marketingteamet.
Vi fejrer succeser sammen og hjælper hinanden med at nå vores fælles mål.
Din profil
Vi søger dig, der har erfaring med mødebooking/telesalg og vi forventer, at du:
- Har erfaring med mødebooking og telefonsalg – og kan dokumentere din succes.
- Er stærk i telefonen og i skriftlig kommunikation, og trives i dialogen med potentielle kunder.
- Er administrativt skarp, struktureret og god til at holde styr på mange opgaver.
- Er en teamplayer, der elsker at gøre andre bedre – og motiveres af at få hjulet til at køre hurtigere.
- Har en naturlig hunter-mentalitet, men uden behov for at eje kunderne eller have eget budget.
- Trives i et miljø med masser af sparring, træning og faglig udvikling.
Vi tilbyder
- Et stærkt og uformelt team med høj trivsel og masser af humor.
- Grundig oplæring og løbende træning i vores løsninger, IT-services og markedsforståelse.
- En central rolle, hvor du skaber direkte værdi og bliver en vigtig del af virksomhedens vækst.
- Mulighed for faglig udvikling inden for salg, leadgenerering, IT-services og kommercielt arbejde.
For den rette kandidat er der desuden mulighed for på sigt at udvikle sig til Key Account Manager i vores organisation – vi investerer i din karriere.
- Kontor i Aarhus eller Søborg med fleksible rammer og gode kolleger.
- Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pension, sundhedssikring, firmatelefon, PC, internet hjemme samt kantineordning.
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Upload din ansøgning og CV via "Ansøg".
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sales and Marketing Director, David Lange på telefon: 27 13 35 75.
Ansøgningsfrist: 4. februar 2026, men vi afholder samtaler løbende.
I Ansøgningsprocessen skal du forvente, at der vil indgå en personlighedstest, og det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan fremvise en ren straffeattest af hensyn til krav fra virksomhedens kunder.
Om NetNordic
Vi tror på, at diversitet skaber de bedste resultater. Alle bidrager med noget unikt og vi omfavner forskelligheden da netop dette løfter vores virksomhed til noget mere. Du kan læse mere om hvem vi er og hvad vi kan på https://netnordicdenmark.dk.