
Vi søger en elektriker med mod på brand
Hos Strøm Hansen leder vi efter en elektriker, der har mod på at udvikle sig og lære brandfaget og udvikle sig i takt med opgaverne. Du behøver ikke erfaring med brand i forvejen – har du lysten, sørger vi for oplæring og kurser.
Du starter med grundig introduktion til brandtekniske anlæg og opgaver. Med tiden får du mere ansvar og kan udvikle dig til en selvstændig montør, der arbejder med installation, service og udvidelser af brandsikringsløsninger.
Dine opgaver – nu og på sigt
I starten vil du arbejde sammen med erfarne kollegaer og lave en del af installationsarbejdet for at få udvidet din horisont og styrke din erfaring med brandinstallationer.
På sigt kommer du til at kunne arbejde selvstændigt som montør i brandsikringsafdelingen, hvor du står for installation, vedligeholdelse og fejlfinding på brandanlæg, deltager i udvidelser og optimering af eksisterende anlæg samt arbejder med idriftsætning og installation af nye anlæg.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet elektriker, eller har tilsvarende el-teknisk baggrund
- Har lyst til at lære noget nyt og udvikle dig fagligt
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
- Har du allerede erfaring med Brand 1 og Brand 2 – men det er ikke et krav
- Har erfaring med ABA/ABV/AVA – men det er ikke et krav
- Er serviceminded og professionel overfor både kunder og kollegaer
- Trives med både samarbejde og selvstændige opgaver
- Har kørekort B og kan fremvise ren straffeattest
Vi tilbyder dig:
- En hverdag med spændende opgaver, hvor du kommer til at bruge hovedet og hænderne
- Et arbejde med frihed under ansvar til at udføre dine opgaver samt medbestemmelse på din arbejdsdag
- At blive en del af et stærkt team med gode og hjælpsomme kollegaer
- Grundig oplæring og løbende efteruddannelse gennem relevante kurser
- Aktiv personaleforening med flere firmaarrangementer i løbet af året
- Rabatordninger til fitness m.m.
Er du klar til at være en del af Strøm Hansen?
Vi ønsker at gøre ansøgningsprocessen så enkel som mulig for dig. Derfor beder vi dig kun om at sende dit CV til os. Ingen ansøgning er nødvendig, så det eneste skridt er at klikke på ansøgningsknappen og uploade dit CV. Vi ser frem til at modtage det og kontakte dig til en samtale, hvis din profil matcher vores behov.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne dit CV allerede i dag.
Har du spørgsmål eller vil høre mere om udviklingsmulighederne, er du velkommen til at tage en uformel snak med afdelingsleder Michael Kronborg på telefon 7642 5106.
Strøm Hansen opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Strøm Hansen:
Strøm Hansen er en landsdækkende automations- og installationspartner, der yder el-teknisk service og udvikler avancerede el- og systemløsninger – fra idé til projektering til færdigt implementeret anlæg. Gennem ekspertise, erfaring og entusiasme hjælper vi kunder inden for erhverv, industri og det offentlige med at optimere driften, minimere risici og fremtidssikre anlæg, bygninger og infrastruktur. Vores primære forretningsområder omfatter El-service, Automation, Entreprise, Industriel IT, Brand & Sikring, Tavle og Airport fordelt på vores fire lokationer i Nørresundby, Aarhus, Vejle og Glostrup.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.