E-commerce praktikant eller studiemedhjælper til Ree Park Safari

Er du i gang med en videregående uddannelse inden for fx E-commerce, kommunikation eller IT og skal du i praktik i forbindelse med din uddannelse? Eller søger du et relevant studiejob ved siden af studiet?

Så har du nu mulighed for at blive en del af Ree Park Safari og arbejde med udvikling, opdatering og drift af vores hjemmeside og webshop.

Ree Park Safari er en oplevelsesdrevet organisation, hvor vi dagligt arbejder for at skabe stærke gæsteoplevelser og samtidig bidrage aktivt til naturbevarelse. Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder på tværs af E-commerce, marketing, kommunikation og salg, hvor vi løfter opgaverne sammen.

Dine primære opgaver

  • Udvikling, opdatering og vedligeholdelse af Ree Park Safaris hjemmeside
  • Drift og løbende opdatering af webshop i WooCommerce
  • Opsætning og vedligeholdelse af sider, indhold og produkter
  • Videreudvikling af funktioner og flows på website og webshop
  • Webdesign og mindre udviklingsopgaver i samarbejde med eksterne udviklere
  • Ad hoc-opgaver relateret til web, E-commerce og digital kundeservice

Vi søger dig som

  • Har stor interesse for E-commerce og digitale løsninger.
  • Er under uddannelse inden for E-commerce, marketing, kommunikation, IT eller lignende.
  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og nysgerrig på at lære.
  • Har kendskab til WordPress og WooCommerce og gerne har arbejdet med det før.
  • Har forståelse for digitale systemer, og hvordan de hænger sammen.
  • Har gode sociale evner og trives med samarbejde i et team.

Så vil du være en del af en organisation med høj energi, mange daglige gæster og en stærk mission, og samtidig få hands-on erfaring med drift og udvikling af et stort website og webshop, så er dette praktikforløb eller studiejob noget for dig.

Praktikforløbet kan føre til videre samarbejde eller studiejob, hvis det giver mening for begge parter.

Stillingen er på 10 – 15 timer om ugen.

Opstart: primo 2026

Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte Salg- og Marketingchef Pierre Skovgaard på psk@reepark.dk. Søg jobbet via ansøgningsknappen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.