
IAM Compliance Specialist
Om GF Forsikring:
Vil du være med til at styrke området Identity and Access Management og sikre, at vores IT-landskab understøtter de processer, teknologier og kontroller som bruges til at styre identitet, adgang samt opretholder compliance og sikkerhed?
I GF Forsikring har vi ambitiøse vækstmål, og hos os går det analoge og digitale hånd i hånd. Det stiller krav til en moderne it-afdeling, så vi kan understøtte vores kollegaer i at levere den bedste medlemsoplevelse. Vores vision er at være det foretrukne valg for dygtige IT-medarbejdere ved at levere innovative og effektive digitaliserings- og IT-løsninger af høj kvalitet som skaber værdi for både medarbejdere og medlemmer.
Om stillingen:
Vi søger en erfaren IAM Compliance specialist, der trives i krydsfeltet mellem It sikkerhed og teknologi samt kan tage ejerskab for udvikling, implementering og overvågning af vores IAM landskab – med særligt fokus på regulatoriske krav, cyber- og operationelle risici samt forandringsprojekter.
Dine arbejdsområder:
- Arbejde struktureret med IAM processer, dokumentation og governance.
- Fastlægge Azure Identity Governance standarder (Conditional Access, MFA, Identity Protection)
- Definere cloud-specifikke adgangsprincipper (Zero Trust, least privilege, JIT/JEA)
- Definere standarder for AD gruppestruktur samt fastlægge principper for tildeling af rettigheder og roller i AD
- Sikre rollebaseret adgang (RBAC) i AD
- Governance for gruppeejerskab: hvem ejer hvilke sikkerhedsgrupper, og hvordan godkendes ændringer
- Sikre dokumentation af SoD (Segregation of Duties)
- Sikre, at brugeroprettelse, ændringer og nedlukning følger dokumenterede processer
- Audit – dokumentation og håndtering af afvigelser
- Governance for lokale admin – konti, domæneadministration og serveradministratorer
- Sikre logging, overvågning og godkendelsesflow for alle privilegerede handlinger
- Etablere kontrolmiljø for IAM: Access, reviews, loggning, Segregation of Duties, Compliance rapporter og risikovurderinger
For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du:
- Har en relevant uddannelse (f.eks. Datamatiker, cand. It, master i it eller tilsvarende)
- Erfaring med RBAC, ABAC, PIM/PAM eller ZERO Trust – arkitektur.
- Azure – rådgivning, cloud- sikkerhed eller hybrid identity setups.
- Solid forståelse for regulatoriske krav (DORA, NIS2 eller lignende)
- Stærke analytiske evner, evne til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete anbefalinger.
Blive en del af en særlig kultur med tillid, passion og professionalisme som fundament
I GF Forsikring taler vi om den særlige ”GF-ånd”, som gør os til noget helt unikt. Vi lever efter princippet ”overskud til hinanden”, og hos os bliver du altid mødt med et smil, et godmorgen på trappen og en åben, imødekommende stemning.
GF Forsikring er i bevægelse – og det samme gælder IT og Digitalisering. Vores mål er at videreudvikle området, så vi bliver endnu mere professionelle. Netop professionalisme, passion og tillid er de tre grundværdier, som vi bygger på og efterlever hver dag. Vores arbejdsmiljø er præget af positivitet og uformel tone, hvor humor og teamånd prioriteres.
Vi tilbyder en nøgleposition i en virksomhed, der vægter IT og compliance højt og er i gang med en ambitiøs digital transformation. Her får du et spændende arbejdsmiljø med høj kompleksitet og rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og et stærkt fællesskab, samt attraktive personalegoder, herunder rabat på forsikringer, lækker kantineordning, massageordning og forskellige aktivitetsklubber.
Som ny kollega får du et grundigt introforløb, hvor du lærer GF Forsikring, dine kollegaer og vores unikke kultur at kende. Din faste arbejdsplads er på GF’s kontor i Odense med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel kontorpakke. Der vil ligeledes være mulighed for at arbejde delvis på vores kontor i København.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for IT Governance, Risk and Compliance, Linda Hansen, Tlf. 21598130.
Ansættelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat. Der indkaldes til samtaler løbende så send din ansøgning snarest.