
Indkøber søges til indkøbsfunktionen
Vil du gøre en forskel i en spændende virksomhed inden for medicinalindustrien? Har du lyst til at arbejde med indkøb og bidrage til, at danskerne kan få de apoteksvarer, de har brug for? Så er det måske dig, vi leder efter!
Som medicinalgrossist og distributør spiller vi en central rolle i forsyningskæden af lægemidler fra producent til detailled. Vi leverer varer og ydelser til danske apoteker og sygehusapoteker hver dag og tilbyder løsninger og koncepter, der skaber merværdi for vores samarbejdspartnere.
Vi arbejder med et sortiment på over 16.000 varenumre fordelt på forskellige varegrupper. I denne rolle vil du få ansvar for dine egne leverandører inden for mærkevarer og lægemidler. Du vil samarbejde tæt med varemodtagelsen for at optimere arbejdsprocesserne, så disponering og varemodtagelse spiller bedst muligt sammen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Disponering af varer, inkl. ordreafgivelse og opfølgning
- Oprettelse af nye varer og håndtering af prisændringer
- Disponering og opfølgning på kampagner
- Lagerkurans inden for eget indkøbsområde
- Koordinering med varemodtagelse og salg
- Sikre overholdelse af gældende lovgivning
- Vedligeholdelse af relevante stamdata
- Optimering af lagerværdi og sikring af høj service til kunderne
Din baggrund:
- Erfaring fra en grossistvirksomhed eller apoteket
- Erfaring med indkøb
- Gerne kendskab til Axapta (ikke et krav)
- Stærke IT-kompetencer, særligt i Microsoft Excel
- Fortrolig med engelsk i skrift og tale
Som person er du:
- Systematisk og selvstændig
- Struktureret og god til at bevare overblikket, selv med mange opgaver
- God til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
- Analytisk og grundig i din opgaveløsning
- Proaktiv og løsningsorienteret
Du bliver en del af et team på 5 indkøbere og refererer til teamlederen for indkøb.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og udfordrende job i en dynamisk virksomhed
- Attraktiv arbejdsplads med gode ansættelsesvilkår
- En arbejdsom kultur med fokus på både faglighed og et godt socialt miljø
- En moderne logistikorganisation med fokus på teknologi og effektive løsninger
Stillingen er placeret i Høje Taastrup og ønskes besat hurtigst muligt.
Om rekrutteringsprocessen:
Kan du se dig selv i rollen som Indkøber, og matcher du vores ønsker til kvalifikationer? Så send din ansøgning via ”Ansøg”.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt – dog senest den 19. januar.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret administrerende direktør, Jesper Lotz på tlf. 4020 0805.
Du kan læse mere om os på www.tmj.dk
Om virksomheden:
Tjellesen Max Jenne (TMJ) er en dansk medicinalgrossist og -distributør, der leverer løsninger og koncepter, som skaber værdi for vores samarbejdspartnere. TMJ leverer lægemidler samt medicinsk udstyr til apoteker og sygehusapoteker til gavn for danske familier og patienter. Vi ser os selv som et vigtigt led i forsyningskæden af lægemidler mellem producenten og detailhandleren. Gennem en stærk forsyningskæde, en solid infrastruktur og førende teknologi inden for logistik, stræber vi efter det højeste niveau af produktintegritet. TMJ er en dansk virksomhed med mere end 115 års viden og erfaring.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.