Driftspersonale søges til pyrolyseanlæg

Har du lyst til at bringe dine tekniske færdigheder i spil og være med til at sikre optimal og kontinuerlig drift på vores pyrolyseanlæg?

Vi søger i øjeblikket driftspersonale til vores vagthold. Vi leder efter kandidater med erfaring inden for drift, reparationer, smedearbejde eller vedligeholdelse/industriel teknik og med en solid allroundviden inden for nogle af disse områder. Teknisk viden inden for mekanik og el er en fordel.

Dine primære opgaver:

Som driftstekniker vil dine arbejdsopgaver omfatte:

  • Indstilling og betjening af maskiner
  • Kvalitetskontrol
  • Vedligeholdelse og reparationer
  • Forefaldende arbejde
  • Med mulighed for ansvar for overvågning af anlæg og produktionsudstyr

Vores anlæg er bemandet døgnet rundt, hvilket betyder, at du vil indgå i et vagtsystem med skæve arbejdstider.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • Er kvalitets-, ansvarsbevidst og pålidelig
  • Har en positiv og imødekommende tilgang til samarbejde
  • Er engageret og fleksibel
  • Er stabil og møder til tiden
  • Er indstillet på at arbejde i skiftehold med dag- og nattevagter

Du kan have en baggrund som håndværker, landmand, procesoperatør, maskinmester eller anden relevant erfaring fra en produktionsvirksomhed. Vi søger personer til forskellige positioner, så tøv ikke med at søge uanset kompetencer.

Det er vigtigt, at du trives i en dynamisk hverdag præget af højt tempo, udvikling og innovation.

Hvis du har spørgsmål til stillingen kontakt driftsleder Jens Christian Simonsen på telefon 4041 8272.

Vi indkalder løbende til jobsamtaler.

Startdato: så hurtigt som muligt.


Om os

Agri Energy Vrå er en lokal energivirksomhed, der kæmper for at være en del af landbrugets bidrag til løsning af klimaudfordringerne. Med en unik teknologi producerer vi energi af lokal biomasse fra landbruget.

I efteråret 2024 indviede Agri Energy Vrå det første kommercielle pyrolyseanlæg i Danmark. Anlægget er et Stiesdal SkyClean anlæg på 20 MW, og projektet gennemføres i samarbejde med Stiesdal.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.