
Er du alu-bygger, smed, maskinarbejder eller industritekniker – og stolt af dit håndværk? Så byg specialløsninger med os
Hos DDT i Hårlev får vi stadig flere spændende opgaver og søger derfor en fleksibel og dygtig kollega på vores værksted, der kan konstruere og producere emner i aluminium, til døre og facader i høj kvalitet.
Om jobbet
Du kommer til at arbejde på projekter, der varierer lige fra standardopgaver til kundetilpassede løsninger, hvor også karme, paneler og vægbeklædninger indgår som en del af den nøglefærdige løsning. Du får en stor grad af frihed til selv at udvikle og komme med løsningsforslag og forslag til forbedringer til udførelse.
Vi forventer ikke du kan alt fra dag et, men vi forventer du på sigt får så indgående kendskab til vores produkter, så du kan se på tegningerne hvad kunden har brug for, hvad der måske er overset, hvilken lås, karm eller opbygning af glasruden, der skal bruges.
Ellers indebærer opgaverne blandt andet:
- Programmering af vores CNC-bearbejdningscenter.
- Opbygning af vindues- og dørelementer i aluminium og glas.
- Både udarbejde og forstå færdige tegninger.
- Konstruktion ud fra kollegers- eller kundernes ønsker og anvisninger.
- Udførelse af diverse værkstedsarbejder i produktionen. Det kan f.eks. være maskin- eller lettere smedeopgaver.
Om dig
Du kan helt sikkert sige ja til meget af dette:
- Uddannet fx alu-bygger, smed, maskinarbejder eller industritekniker, og har minimum 3 års brancheerfaring.
- Måske allerede erfaring med dør- eller facadeløsninger?
- Kan læse en tegning og måske også selv tegne i CAD.
- Er fleksibel og hjælpsom, du går mere op i, at vi kommer i mål sammen, end at du kan holde dig inden for en snæver kasse.
- Bliver altid begejstret når du kan opfylde, selv udfordrende ønsker, fra vores kunder og du er ikke bange for at fravige fra standarderne.
- Du er selvstændig og kvalitetsbevidst.
- Tænker over at være tydelig i din kommunikation – både med kolleger og kunder.
Om os
Vi lægger vægt på ordentlighed og faglig stolthed – og vi tror på, at godt arbejde starter med gode mennesker. Vores værdier er passion, tillid og loyalitet. Noget vi fortæller dig meget mere om, men du skal kunne se dig selv i de begreber.
Hos DDT er vi en af de førende leverandører af dør- og adgangsløsninger til professionelle aktører i byggeriet. Vi er stolte af at være kendt for kvalitet, fleksibilitet og den tekniske ekspertise, vores dygtige kolleger har.
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med stort fokus på innovation, stærke kunderelationer og vækst.
Hos os får du en hverdag med teknisk afveksling, høj faglighed og frihed under ansvar – og du bliver en del af et team med godt sammenhold og sans for detaljen.
Lønniveauet vil afhænge af dine kompetencer. Du bliver omfattet af Industriens Overenskomst.
Søg jobbet
Send dit CV med et par linjer om hvorfor du er den rette til jobbet, hurtigst muligt til job@ddteknik.dk.
Vi holder samtaler løbende og er klar til at ansætte. Så vi håber du kan starte hurtigt, men vi venter selvfølgelig gerne på dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, hvordan vi holder samtaler, eller gerne vil vide mere om DDT, så er du meget velkommen til at kontakte Anette Jespersen fra HR på anette@ddteknik.dk eller tlf. 3030 5360.
Vi glæder os til at høre fra dig!