
Centerleder med ledelseserfaring
Vi leder efter dig, der leder med tillid, transparens og involvering, skaber lærende fællesskab og er nysgerrig på medarbejdernes perspektiver.
Vores vision er klar og meningsfuld:
Vi gør verden lidt bedre – ét menneske ad gangen.
Som centerleder bliver du en nøglespiller i at omsætte denne vision til virkelighed. Du skaber rammerne for en hverdag, hvor beboere oplever tryghed, omsorg og livskvalitet – og hvor medarbejdere trives og udvikler sig. Ledelse hos os handler om nærvær, dialog og fællesskab. Vi tror på, at stærke relationer og faglighed går hånd i hånd.
Altiden Skovsminde Plejecenter ligger i smukke omgivelser tæt på Græsted bymidte og er bygget op efter leve-bomiljø princippet. Dette skaber overskuelighed og trygge rammer for beboerne, hvor de foruden deres egen bolig kan nyde hinandens selskab i de fælles opholds- og spisestuer.
Oplev Altiden Skovsminde plejecenter her
Den gode dag
Vores mål er, at vores beboerne skal føle sig trygge og veltilpasse, og at den omsorg og service, vi yder, er nærværende og af høj faglig kvalitet. Samtidigt ønsker vi, at beboerne har en indholdsrig dag med gode oplevelser. For at sikre beboerne får den bedst mulige pleje og omsorg, arbejder Altidens plejecentre ud fra vores interne omsorgsmodel den gode dag.
Som centerleder vil du have ansvar for:
- Nærværende ledelse: Du brænder for at motivere og lede afdelingsledere og medarbejdere med at gå i dybden med den daglige drift. Som en del af dette formår du at skabe en kultur, hvor du som leder er synlig og tilgængelig, så det afspejles i medarbejdernes faglighed og trivsel.
- Kvalitetssikring: Du formår at skabe en stabil drift og kan sikre, at vi som plejecenter kvalitetsmæssigt lever op til både de gældende retningslinjer på området og Altidens egne standarder. Det betyder, at du både formår komme i mål med allerede igangsatte kvalitetsforbedringsprojekter og har blik for yderligere forbedrings- og udviklingspotentialer.
- Samarbejde med pårørende og eksterne parter: En vigtig del af jobbet er, at du opretholder et godt samarbejde med pårørende samt eksterne parter.
- Økonomistyring: Som centerleder er du ansvarlig for økonomistyringen og kan sikre, at der opereres inden for de økonomiske rammer og ressourcer, der er til rådighed.
- Konceptimplementering i praksis: Alle Altidens plejecentre drives ud fra et fælles koncept, der tager udgangspunkt i omsorgsmodellen: Den gode dag. Som centerleder formår du at overføre og implementere konceptets elementer i praksis.
Hvem er du?
Vi leder efter en erfaren leder med sundhedsfaglig baggrund – gerne som sygeplejerske – og med solid ledelseserfaring indenfor ældreområdet. Du har en empatisk og respektfuld tilgang til både beboere og medarbejdere, og du trives med at tage ansvar og skabe struktur.
Du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, forretningsforståelse og kendskab til økonomistyring. Erfaring med kontrakter og kundeforhold i en sundhedsfaglig kontekst er en fordel.
Det får du hos os
- En meningsfuld hverdag – du gør en reel forskel for beboere, pårørende og medarbejdere.
- Stærkt fællesskab og samarbejde – vi værdsætter åben dialog, videndeling og et godt kollegialt miljø.
- Faglig udvikling – vi prioriterer kompetenceudvikling og giver dig mulighed for at styrke dine ledelses- og sundhedsfaglige kompetencer.
- Indflydelse og ansvar – som centerleder får du frihed til at præge driften og udviklingen af plejecentret inden for klare rammer.
Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regionschef Ann-Sofi Brua Brandt på telefon: 5378 7107
Ansøgningsfrist den 25/1 2026
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 3/2 2026
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor kvalitet, faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden har siden starten af 2019 været en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +30.000 medarbejdere i Sverige, Norge Finland og Danmark.
Læs mere på Altiden