Account Executive til fremtidens fragtløsning

Vil du vurderes på din evne til at skabe reel værdi for kunden – og ikke på, hvor mange opkald du laver? Har du mere fokus på kundens forretning og beslutninger end på dit eget salg? Og kunne du tænke dig at bruge din viden inden for transport og fragt til at skabe resultater og vækst sammen med dine kolleger?

Så læs videre og se, om du skal være den næste Account Executive i vores Customer Team.

Kan du lide frihed og at skabe resultater?

Som Account Executive hos FreightSolution vil dit primære fokus være at opsøge og engagere kunder, der ønsker at optimere deres fragtsetup. Du formår at tydeliggøre, hvordan FreightSolutions løsninger skaber konkret og målbar værdi i kundens forretning. Gennem din personlighed og faglige viden opbygger du troværdighed og tillid, så kunden har lyst til at indgå i et samarbejde og implementere vores løsninger.

Dine vigtigste opgaver er:

Som Account Executive hos FreightSolution vil du:

  • Identificere og opbygge en pipeline af høj kvalitet med potentielle kunder og nye forretningsmuligheder
  • Fastholde et højt aktivitetsniveau med kundemøder og dialoger
  • Deltage i relevante netværk og arrangementer
  • Forankre og strukturere al din aktivitet i vores CRM, herunder prioritering af indsatser o.m.m.
  • Være i dialog med Marketing om bl.a. inbound-forespørgsler og marketingsaktiviteter
  • Dele din viden og erfaring med alle kolleger, og bidrage til at sikre samlet succes
  • Bidrage med idéer til udvikling af kundernes værdi og vores samarbejdsprocesser
  • Sikre realisering af både dit budget og ambitionerne i Customer Team

Din succes måles ikke alene på realisering af dit budget, men i den grad også på din evne til at skabe kundetilfredshed og langsigtede samarbejder.

Hos FreightSolution kan du se frem til:

  • Et dedikeret team i en flad organisation, hvor samarbejde og vidensdeling er i højsædet
  • Frihed under ansvar, hvor vi alle tager ansvar for virksomheden, som var den vores egen
  • Nærværende ledelse med fokus på medledelse, sparring og åben dialog
  • Et positivt, fleksibelt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med gode kolleger
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og humor er naturlige værdier
  • Et team med stærk og bred ekspertise inden for transport og fragt – 10 speditører, der deler viden og erfaring dagligt

Hvem leder vi efter?

Vi søger en Account Executive, der med egen motivation og engagement i vores mission kan skabe værdi for kunderne, og være en del af vores vækstrejse.

Du får ikke udleveret et script. Til gengæld får du tillid og ansvar, fordi vi forventer, at du med din erfaring ved, hvordan man opbygger stærke relationer og skaber langsigtede resultater for både kunderne og FreightSolution.

  • Uddannet speditør med en stort kendskab til branchen og fragt
  • Erfaring med kunders køb af fragt og transport
  • Du har lyst til at arbejde selvstændigt, men samtidig i et team med tæt sparring
  • Har du en eksisterende pipeline, ser vi det som en fordel, så du hurtigt kan komme i gang og skabe værdi fra dag ét

Kan du se dig selv som vores næste Account Executive?

Hvis ja, kan du sende dit CV eller din LinkedIn-profil til rre@freightsolution.io. Er du i tvivl om, hvad opgaven går ud på, er du meget velkommen til at kontakte Rikke Elise Vestergaard, Head of People & Culture på LinkedIn eller via mail.

Praktisk info:

  • Arbejdssted: Midtjylland (Herning) med mulighed for hjemmearbejde
  • Opstart: Efter aftale
  • Ansættelsesvilkår: Fast stilling, løn efter kvalifikationer
  • Ansøgningsfrist: 30. januar 2026 – vi indkalder løbende
  • Første samtaler: Uge 4
  • Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset baggrund. Jobannoncen tages ned, når vi har fundet de rette kandidater.

Hvem er FreightSolution?

Vores mission er at ændre måden, virksomheder håndterer deres fragtomkostninger på ved at skabe gennemsigtighed i en branche præget af kompleksitet – og ved at være det neutrale bindeled mellem fragtkøbere og transportører. Det gør vi som verdens første Transport Cost Management solution, hvor vi kombinerer data, software og ekspertisen fra logistikspecialister. Herigennem hjælper vi både danske og internationale virksomheder med alt fra at kontrollere fragtfakturaer, beregne fragtpriser, sammenligne tilbud, udregne CO2-udledning og meget mere.

Vi er en ung og ambitiøs iværksættervirksomhed, der blev etableret i 2018. Vi har kontor i Birk ved Herning og et internationalt team med 15 medarbejdere i Danmark, fem i Ukraine og to i USA. Vores kultur er kendetegnet ved ansvarlighed og målrettethed, og vi lægger stor vægt på et stærkt socialt sammenhold, der skaber en god arbejdsatmosfære. Vi tilbyder masser af frihed i arbejdet og værdsætter work-life balance.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: freightsolution.io/