
Håndværkstaksator
Vi oplever stor efterspørgsel efter vores knalddygtige medarbejderes kompetencer og udvider derfor igen i vores team.
Vil du med ombord, når vi udvider i Roskilde?
Brænder du for en hverdag med ansvar, afvekslende opgaver og tæt samarbejde med både kunder, håndværkere og forsikringsselskaber? Så er det måske dig, vi leder efter som håndværkstaksator til vores afdeling i Roskilde.
Om stillingen
Som håndværkstaksator hos Renovo får du en central rolle i håndteringen af forsikringsskader. Du bliver ansvarlig for at besigtige skader, vurdere omfang og løsning samt styre opgaverne sikkert fra start til slut.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Besigtigelse og taksering af forsikringsskader
- Dialog med kunder, forsikringsselskaber og håndværkere
- Planlægning og styring af projekter
- Kvalitetssikring, tidsplaner og økonomi
- Sikre høj kundetilfredshed gennem professionel og empatisk kommunikation
Ingen dage er ens – og du får stor frihed under ansvar.
Kort om Renovo
Renovo Forsikringsservice er førende udbyder af behandling og udbedring af forsikringsskader på bygninger.
Vi samarbejder med nogle af Danmarks største forsikringsselskaber og deler en fælles passion for:
- Kundeoplevelser i verdensklasse
- Kontrol med omkostninger
- Dygtigt håndværk og skarp kommunikation undervejs
Fra vores lokationer servicerer vi kunder over store dele af landet.
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
- Dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Sociale aktiviteter og god stemning
- Løn efter kvalifikationer – vi ved at kvalitet koster
- Frihed under ansvar og mulighed for faglig udvikling
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund (fx tømrer, murer, snedker el.lign.)
- Solid erfaring med taksering, projektledelse eller forsikringsskader
- Er serviceminded og god til kundekontakt
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Bidrager med godt humør og en positiv holdånd
Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af Renovo, så hører vi meget gerne fra dig.
Kontakt afdelingsleder Philip Dufour: 71 71 13 95 Mail: pd@renovo.dk
Samtaler afholdes løbende.