Kundechef til det specialiserede område

SundVikar er et landsdækkende vikarbureau, og vi arbejder vi hver dag for at sikre fleksible, fagligt stærke og pålidelige løsninger til kommuner og samarbejdspartnere over hele landet. Vores løsninger gør en reel forskel for borgere med komplekse behov, og vi spiller en aktiv rolle i udviklingen af det specialiserede social- og sundhedsområde.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i stærke relationer og i tæt samarbejde med vores kunder. Hos os får du frihed, ansvar og mulighed for at præge din egen rolle – samtidig med at du bidrager til en vigtig samfundsopgave.

Er du vores nye kundechef, der kan skabe relationer og udbrede vores specialteams?

Hos SundVikar har vi erfaring med at samle faste, tværfaglige teams af pædagogiske og sundhedsfaglige profiler til borgere med komplekse behov. Vi søger derfor en kundechef med faglig indsigt i opgavetyperne og det rette netværk, som kan styrke vores samarbejder og sikre, at de rette kompetencer bringes i spil dér, hvor behovet er størst.

Om jobbet

Du får ansvaret for det specialiserede område. Du skaber dialogen med kommuner og samarbejdspartnere. Du omsætter behovet til konkrete og skræddersyede løsninger for borgere i Danmark. Rollen kombinerer faglig rådgivning, relationer og kommercielt ansvar.

Du følger opgaverne hele vejen fra den indledende behovsafdækning til implementering og løbende opfølgning – og du arbejder tæt sammen med både kunder og dine dygtige kolleger på vores kontor. Du vil blandt andet arbejde med 1:1- og 1:2-opgaver samt indsatser efter bl.a. servicelovens §85.

Du vil typisk have 1–2 arbejdsdage om måneden på vores kontor i Birkerød. Resten af tiden arbejder du hjemmefra eller er på farten.

Om dig

Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forventer, at du har en videregående uddannelse inden for det socialfaglige eller sundhedsfaglige område – f.eks. som socialrådgiver, cand.scient.soc. eller sygeplejerske.

Derudover skal du kunne sætte flueben ved følgende:

  • Har erfaring med og solidt kendskab til 1:1- og 1:2-opgaver samt §85.
  • Har forståelse for offentlige arbejdsgange og beslutningsprocesser herunder roller, ansvar og samarbejde – leverandør og myndighed.
  • Har kendskab til og forståelse for VUM 2.0 og BIT-metoden.
  • Har erfaring med relationsarbejde, rådgivning og gerne salg i en velfærdsfaglig kontekst.
  • Kan kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og trives med ansvar.

Det er en klar fordel, hvis du kommer med et relevant netværk på området.

Hvorfor vælge os?

Hos SundVikar bliver du en del af en ambitiøs og passioneret organisation, hvor vi brænder for at skabe værdi for vores kunder og samarbejdspartnere – og i sidste ende borgerne.

Vores kontor ligger Birkerød, hvor vi er 30 medarbejdere på tværs af afdelinger som salg, HR, bogholderi og callcenter. I salgsafdelingen, som du bliver en del af, får du seks tætte kolleger.

Vi hjælper hinanden og arbejder aktivt for at skabe de bedste rammer for både faglig og personlig udvikling. Samtidig tilbyder vi en rolle med stor selvstændighed og fleksibilitet, hvor du har mulighed for at præge din egen hverdag og være med til at udvikle løsninger, der gør en reel forskel for udsatte og sårbare borgere.

Interesseret?

Har vi fanget din interesse, og lyder jobbet som noget for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er den rette til stillingen senest den 16. januar 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte salgschef i SundVikar Nicolaj Klinke på nkl@sundvikar.dk eller tlf. 20 75 29 20.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.