
Procurement Manager
Vil du være med til at sikre forsyningen af lægemidler og medicinsk udstyr til apotekerne og sygehusapotekerne?
Vi søger: en chef for vores Procurement team, med ansvaret for forhandling og indgåelse af kontrakter med lægemiddelproducenterne.
Om virksomheden: TMJ er en betydende dansk medicinalgrossist og distributør. Vi leverer lægemidler samt medicinsk udstyr til apotekerne og sygehusapotekerne hver dag, året rundt. Gennem en stærk forsyningskæde, en solid infrastruktur og førende teknologi indenfor logistik, stræber vi efter det højeste niveau af forsyningssikkerhed og produktintegritet. TMJ er en danskejet virksomhed med 115 års viden og erfaring indenfor sundhedslogistik.
Om jobbet: vi søger en Procurement Manager der får ansvaret for at sikre aftalegrundlaget bag vores forsyningskæde – hos danske og internationale lægemiddelproducenter – til gavn for patienter over hele landet. Hos TMJ bliver du en del af en virksomhed med høje ambitioner, og et arbejdsmiljø præget af samarbejde, ansvar og faglighed. Du vil få en central plads i organisationen, med en bred berøringsflade.
Primære opgaver:
- Forhandle og indgå kommercielle kontrakter med vores lægemiddel-leverandører
- Skabe forudsætningerne for, at TMJ har branches bedste leveringsevne, og kan tilbyde vores kunder den højeste servicegrad
- Udvikle vores 3PL (kontraktlogistik) services
- Koordinere indsatserne i vores Procurement team
- Deltage i leverandørmøder og kundebesøg
- Lønsomhedsanalyser, rapportering mv.
- Deltage i audits og bidrage aktivt til afdelingens QMS kvalitetsstyringsværktøjer
Din profil:
- Stærke forhandlingsevner og stor erfaring med indgåelse af kommercielle kontrakter
- Erfaring med logistik eller kommerciel supply chain
- Relevant videregående uddannelse
- Ambitiøs af natur, og arbejder samtidig målrettet og struktureret
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk (på forhandlingsniveau)
Om rekrutteringsprocessen:
Er du interesseret i udfordringen, så send os din ansøgning og CV via Jobindex. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og vil løbende indkalde relevante kandidater til samtale i Høje Taastrup. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret adm. direktør Jesper Lotz på tlf. 40 20 08 05.
Du kan læse mere om os på www.tmj.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.