
Tag dine kompetencer til næste niveau i multidisciplinære infrastrukturprojekter
Hvad nu hvis dit næste job ikke starter med en fast rolle – men med dig?
Vi søger på vegne af Artelia, som er Europas største medarbejderejede rådgivende ingeniørvirksomhed og som står bag nogle af de mest markante infrastrukturprojekter i Danmark og internationalt.
Her får du mulighed for at tage dit faglige fundament med ind i et multidisciplinært, højt specialiseret miljø, hvor projekterne er kendetegnet ved diversitet og kompleksitet - og hvor der er plads til at skræddersy både opgaver og udviklingsvej efter dine ambitioner og kompetencer.
Om Artelia
Artelia er en medarbejderejet, multidisciplinær rådgivende ingeniørvirksomhed med en kultur, der bygger på tillid, gennemsigtighed og frihed under ansvar.
Virksomheden er kendetegnet ved:
- Højt til loftet og plads til forskellighed
- Frihed under ansvar som en kerneværdi
- Flad struktur og kort vej fra idé til handling
- Stor indflydelse på egne opgaver og projekter
- En innovativ tilgang med stærkt fokus på bæredygtighed
- En hverdag præget af samarbejde, ordentlighed og faglig stolthed
Om afdelingen
Du bliver en del af en større afdeling, som arbejder multidisciplinært med komplekse lufthavns- og infrastrukturprojekter præget af høj faglighed og stor diversitet - både i opgaver, projekttyper og mennesker.
Afdelingen arbejder med projekter, der
- har stor teknisk og samfundsmæssig betydning
- kræver tæt samspil mellem mange fagligheder
- efterlader et varigt aftryk i byrum og infrastruktur
Om stillingen
Stillingen rummer stor variation og bredde i opgaverne. Du vil være involveret i projekter fra de tidlige idé- og konceptfaser til projektering, udførelse og aflevering.
Dine opgaver kan blandt andet omfatte:
- Projektering og teknisk rådgivning
- Projektledelse og faglig koordinering
- Tværfagligt samarbejde og sparring
- Dialog med bygherrer, myndigheder og samarbejdspartnere
Der arbejdes med individuelle karriereveje og faglig udvikling, så rollen kan tilpasses dine ambitioner - hvad enten de går i retning af specialisering, projektledelse eller noget tredje.
Der er mulighed for hjemmearbejde, og virksomheden har flere kontorer i Københavnsområdet.
Hvem søger vi?
Vi søger ikke én bestemt profil – men den rette person.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet ingeniør
- har minimum 5 års erfaring fra rådgiverbranchen
- har solid erfaring med projektering
- har arbejdet med fx byggemodninger, afløbsprojekter, klimatilpasning, belægninger, ledningsprojekter eller beslægtede fagområder
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- trives i komplekse og tværfaglige infrastruktur-projekter
- er nysgerrig, engageret og fagligt ambitiøs
- motiveres af variation, ansvar og udvikling
Vi er nysgerrige på dig som menneske og dine ønsker for arbejdsliv og karriere.
Interesseret?
Samtaler afholdes løbende, indtil rette kandidat er fundet.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Peter Marquardt på tlf. 31 69 52 19.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.