
AI Engineers i Analytics & AI
Vi søger to dygtige AI Engineers, der brænder for at udvikle og implementere AI-løsninger med et særligt fokus på generativ AI.
Om jobbet:
I GF er arbejdet med kunstig intelligens et strategisk fokusområde, og vi opretter i den forbindelse to nye stillinger i vores Analytics & AI-team, som i forvejen består af 4 kollegaer. Teamet er organisatorisk forankret i afdelingen Kommerciel Indsigt & Analyse, men arbejder bredt med samarbejdspartnere på tværs af hele organisationen. Dit primære fokus I teamet vil være opbygning og drift af løsninger baseret på generativ AI (Gen AI). Du vil være med fra starten i GF’s arbejde med generativ AI og får derfor en unik mulighed for at præge AI-landskabet i en ambitiøs virksomhed i vækst med mange komplekse problemstillinger, som egner sig godt til Gen AI baserede løsninger.
Dine opgaver vil omfatte:
- Udvikling af AI-løsninger, herunder arbejde med modeller, AI-arkitektur og data (både strukturerede og ustrukturerede).
- Monitorering og drift af AI-løsninger.
- Samarbejde med GFs stabsfunktioner bl.a. Informationssikkerhed og Koncernjura, for at sikre vores AI løsninger lever op til gældende lovgivning og sikkerhedsstandarder.
- Behovsafdækning i forretningen, herunder sparring med forsikringstekniske fageksperter.
Kvalifikationer:
Vi forestiller os at du har erfaring fra:
- En relevant videregående uddannelse i en teknisk disciplin, eks. software-ingeniør, Data Science eller naturvidenskab.
- Lignende stillinger, hvor du har implementeret Gen AI løsninger i produktion.
- Arbejde med Gen AI teknikker, herunder RAG og prompt engineering.
- CI/CD-pipelines og versionsstyring i Git.
Det er et plus hvis du har:
- Erfaring med cloud teknologier (f.eks. Azure eller Snowflake)
- Kendskab til skadeforsikringsbranchen
- Erfaring med ustrukturerede data
- Erfaring med automatisering og agenter
- Implementering af machine learning modeller, gerne kodet i python.
- Arbejdet med app-udvikling.
Personlige kvalifikationer og succeskriterier:
Du er/har
- Struktureret, analytisk og detaljeorienteret.
- Evnen til at samarbejde og kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
- Selvstændig med en høj grad af problemløsningsevner.
Vi tilbyder:
En spændende rolle i en dynamisk og innovativ organisation hvor vi arbejder i en uformel atmosfære, hvor faglig stolthed, frihed under ansvar, og store muligheder for at præge din egen hverdag og udvikling, bliver blandet med et godt kollegialt sammenhold. Der er mulighed for stor fleksibilitet i arbejdstid - herunder også mulighed for hjemmearbejdsdage
Din primære arbejdsplads kan være både GF Forsikrings hovedkontor i Odense eller på GF’s kontor i København S.
Som ansat i GF bliver du tilbudt en attraktiv pensionsordning, forsikringer med rabat, kantine- og massageordning, personaleforening og ikke mindst mange sociale arrangementer.
Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning, dit cv og evt. relevante papirer til os på linket senest den 18/1/2026. Første samtaler forventes afholdt i uge 2 eller 3. Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder for Dataplatform & AI Niklas Grønlund Nielsen på +45 24 48 42 82.
Vi ser frem til at høre fra dig.