
Ansvarlig for IT-koordinering og release
Vi søger en kollega, der kan skabe overblik i et komplekst datalandskab og hjælpe os og vores løsninger godt i mål. Hvis du trives i rollen, hvor du skaber sammenhæng mellem teknik, processer og mennesker – så læs med.
Rollen
Du sikrer en fælles retning på tværs af flere it-teams og tekniske løsninger. Du faciliterer samarbejdet og håndterer de tekniske afhængigheder, der naturligt opstår, når flere teams udvikler mod samme mål, og du understøtter fremdriften i de initiativer, som går på tværs.
Du kommer til at:
- Koordinere tværgående opgaver og sikre fremdrift i teamets udviklingsaktiviteter
- Planlægge og lede releases – inkl. test, kommunikation og de praktiske detaljer
- Skabe overblik over tekniske afhængigheder på tværs af systemer og teams
- Understøtte prioritering og sikre, at backlog og leverancer hænger meningsfuldt sammen
- Facilitere de agile møder, så alle ved, hvad næste skridt er
- Hjælpe med at fjerne forhindringer og holde fremdriften kørende
Kort sagt: Du gør det nemmere for teamet at levere – og levere godt.
Teamet og hverdagen
Du bliver en del af Dataplatform-teamet, som står for at udvikle og vedligeholde vores Data Warehouse og BI-setup. Vi arbejder med skalerbarhed, kvalitet og brugervenlighed som pejlemærker – og du får en central rolle i at skabe fremdrift og fælles forståelse i et område med mange sideløbende initiativer.
Derudover bliver du en del af Clever’s interne netværk af IT-koordinatorer, som hjælper hinanden på tværs, når der er fælles projekter, afhængigheder eller større releases.
Vi forestiller os, at du har erfaring med nogle af disse områder:
- Release management
- Agilt arbejde (Scrum, Kanban eller lignende)
- IT-projektledelse eller koordinering
- Dataplatforme, integrationer eller andre tekniske miljøer
- Test, kvalitetssikring og håndtering af afvigelser
Du behøver ikke kunne det hele – vigtigst er, at du har lysten til at lære og samarbejde.
Medledelseskompetencer
- Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
- Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
- Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence
Har du sat dit mentale flueben hele vejen igennem?
Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. De første samtaler forventes afholdt i januar.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen. Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!