
FGU Vordingborg søger faglærer til vores nye multiværksted
Ejendomsservice • Rengøring & Service
Vi søger en fagligt kompetent, engageret og dygtig værkstedslærer til FGU Vordingborg.
Du har en erhvervsuddannelse, hvor kompetencerne retter sig mod værkstedets fagområder Ejendomsservice og Rengøring/Service, eller du har anden relevant uddannelse.
Du får ansvaret for vores værksted i samarbejde med din kollega, hvor I selv skal planlægge og afvikle den faglige undervisning. Du skal præsentere eleverne for relevant og motiverende praksisbaseret undervisning samtidig med, at du har øje for de faglige mål.
Vi sætter en ære i, at vores elever lærer gennem reel produktion. I samarbejder derfor med lokalområdet om forskellige projekter, hvor eleverne får mulighed for at planlægge og gennemføre aktiviteter. Endvidere har værkstedet en vigtig rolle med at rengøre vores skole dagligt samt vedligeholde skolen såvel ude som inde. Det peger direkte ind i vores opgave på FGU, hvor vi skal forberede eleverne til deltagelse i videre uddannelse, arbejds- og samfundsliv.
Vi søger den rette personlighed, der brænder for de unge. Vi prioriterer, at du er rummelig, relationsskabende og kan lytte aktivt men stadig sætte grænser. Vi forventer, at du er i arbejdstøjet, selv går i spidsen uanset opgave og på alle måder optræder som rollemodel for vores FGU-elever.
OM FGU Vordingborg
Vi er 25 ansatte i Vordingborg fordelt på almenundervisere, vejledere, værkstedslærere samt ledelse/administration. Vi har ca. 135 elever fordelt på 3 spor og 10 værksteder. På FGU skal eleverne møde undervisning på en ny måde gennem praktisk arbejde og produktion. Hver enkelt elev skal udvikles fagligt, personligt og socialt efter individuelle behov.
Vi tilbyder
- En fleksibel hverdag, en god frokostordning samt fuldt betalt pension.
- Tæt samarbejde med kompetente kolleger samt faglig supervision.
- En foranderlig hverdag med løbende udfordringer, der skal løses.
- Et job, hvor du har brug for din brede faglighed og har tæt kontakt til vores elever.
Om dig
- Du er uddannet inden for ejendomsservice eller rengøring, er fagligt dygtig, og din motivation for hele fagområdet kan mærkes og smitter af.
- Du har gerne erfaring med målgruppen.
- Du er udviklingsparat, handlingsorienteret og kan tænke kreativt.
- Du er iderig, men struktureret – selv med flere bolde i luften.
- Du gør, som du siger, optræder autentisk og som god rollemodel.
Hvad er FGU
FGU består af 3 spor: PGU (produktion), AGU (almen) og EGU (erhverv).
Målgruppen er unge under 25 år, som skal forberedes til enten videre uddannelse eller beskæftigelse, men som kan have udfordringer af enten faglig, personlig eller social karakter.
FGU Syd- og Vestsjælland er en statslig selvejende institution.
Ansættelse
Den 1. marts 2026.
Stillingen er 37 timer ugentligt.
Ansøgning
Sendes via "Ansøg"-knappen.
Ansøgningsfrist:
Den 20. januar 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes:
Den 22. januar 2025
Kontakt for info:
Skoleleder Sanne Hulbæk
Mobil: 20236371
Mail: shu@fgusv.dk
Arbejdssted
FGU Vordingborg, Langøvej 6, 4760 Vordingborg
Løn
Du bliver ansat i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.