Vil du arbejde med ordrehåndtering, udbud og indkøb i medico-branchen?

Vil du hjælpe med at håndtere ordrebehandling, udbud, indkøb og administrative opgaver, så vi kan levere operationsinstrumenter til sundhedspersonalet på offentlige og private hospitaler i Norden og til distributører i Europa?

Du bliver en vigtig del af en mindre virksomhed i rigtig god og stabil vækst. Og der er masser af muligheder for at få mere indflydelse og flere ansvarsområder, afhængig af vores behov, og dine kompetencer og ønsker

fortæller indehaver Thomas Volder Andersen.

Velkommen til Blue Surgical i Virum

Vi er en dansk salgs- og distributionsvirksomhed med speciale i salg af operationsinstrumenter til offentlige og private hospitaler i Norden og til distributører i resten af Europa. Du bliver en del af et velfungerende godt samarbejdende team på 6 medarbejdere, og der er stor efterspørgsel efter vores produkter. Derfor har vi nu brug for endnu en kollega.

Vi er kendt for vores meget høje serviceniveau, så det er vigtigt at du har lyst til at efterleve det i tæt kontakt med vores kunder og leverandører. Kunderne skal altid have den bedste service

- Thomas

Som vores nye kollega får du en bred rolle med ansvar for at:

  • kundekontakt, ordrebehandling, fakturering samt support til vores sælgere/produktspecialister
  • deltage i processen med at udarbejde offentlige EU-udbud i både Danmark og Sverige
  • stå for indkøb af produkter fra udvalgte leverandører fra hele verden
  • sørge for, at vi har den rigtige mængde af varer på vores lager
  • sørge for forskellige administrative opgaver som en del af et mindre hus, hvor vi hjælper hinanden.

Stillingen giver dig en bred kontaktflade til vores kunder, leverandører, speditører, indkøbere i regionerne, personale på operationsafdelingerne, distributørerne i udlandet og vores eget lager. Du kommer til at kende hele processen fra indkøb til kunden modtager varerne. Du får et 360 grader overblik af Blue Surgical, og du bliver en vigtig del af vores team, der skal føre Blue Surgical fremad.

Vi skal nok lære dig grundigt op i disse opgaver, så du føler dig tryg ved dem. Derudover får du et tæt samarbejde med alle kollegaer på kontoret, der nok skal tage dig under armen.

Du skal være indstillet på at der er krav om fysisk tilstedeværelse på kontoret mellem 8-16 hver dag (15.30 fredag).

Et rart arbejdsmiljø

Du bliver en del af vores hyggelige kontormiljø, hvor vi sidder sammen med 5 andre virksomheder. Vi holder til i Virum/Sorgenfri, tæt på S-tog, Lyngby og København.

Administrativ, struktureret og serviceminded

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling med ordrebehandling, faktureringsopgaver, indkøb og måske endda udbud – men sidstnævnte er ikke et krav, da vi nok skal sætte dig ind i udbudsarbejdet.

Derudover ser vi gerne at:

  • Du har erfaring fra medico-branchen, eller har lysten, nysgerrigheden og evnen til at sætte dig ind i medico-tekniske produkter og branchen
  • Du forstår vigtigheden af service overfor alle - både internt og eksternt
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau, og har gerne kendskab til svensk
  • Du kan arbejde projektorienteret fx med udbud, hvor du kan bevare overblikket, samtidig med at du har sans for detaljen
  • Du er initiativrig, proaktiv og tager medansvar for at få opgaver og udfordringer løst.

Du er vant til at arbejde selvstændigt og struktureret, og det er også vigtigt, at du er skarp på prioritering og planlægning

- Thomas

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte COO/daglig leder i Blue Surgical: Hans Jørgen Holum, på telefon: 24 63 60 40.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via knappen "Ansøg", da vi indkalder løbende til samtale. Ansøgningsfristen er den 26. januar 2026.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her.

Blue Surgical – Your Professional OR Partner

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.