
Vikarer til Thy Forsynings genbrugscentre
Vi søger engagerede og ansvarsbevidste timelønnede vikarer til vores genbrugscentre. Hvis du er efterlønner, studerende eller lign, og søger et fleksibelt og meningsfuldt job, hvor din indsats gør en vigtig forskel i den grønne omstilling, er denne stilling måske noget for dig. Arbejdstiden vil være weekender, men også i hverdagene som afløser ved ferie og sygdom.
Jobbet
Din arbejdsplads vil være på de 4 genbrugscentre placeret i Thisted, Hanstholm, Hurup og Frøstrup, alt efter hvor der er behov.
Du vil indgå i et team, som består af 20 engagerede kolleger.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Vejlede og betjene vores brugere af genbrugscentrene.
- Betjene maskiner og materiel til daglig vedligeholdelse og rengøring af pladsen.
- Forefaldende arbejde på pladsen.
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring både fra kolleger og gennem relevante kurser, så du er klædt godt på til opgaven.
Vi søger en kollega, der
- er interesseret i genbrug og miljø og som er serviceminded, udadvendt og initiativrig.
- kan vejlede og guide vores besøgende på pladserne.
- besidder et naturligt smil og en fremtrædende evne til at yde service.
- er fleksibel og klar på at arbejde i weekender.
- har kørekort kategori B (Gerne C).
- gerne har truckkort.
- indstillet på skiftende arbejdssteder.
- kan anvende PC og smartphones på brugerniveau.
- kan kommunikere mundtligt på dansk og gerne engelsk (engelsk er ikke et krav).
Vi tilbyder dig
Hos Thy Forsyning bliver du en del af en dynamisk og rummelig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter en stor ære i at hjælpe hinanden med at få dagligdagen til at køre.
- En spændende arbejdsplads hvor ikke to dage er ens.
- En arbejdsplads på nye og moderne genbrugscentre.
Er det noget for dig?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jakob Amby Møller på tlf. 20 83 72 88 eller på jam@thyforsyning.dk
Bemærk: Grundet GDPR-reglerne modtager vi kun ansøgninger sendt via Ansøg-knappen.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Thy Forsyning A/S
Vi er 65 ansatte, der under den samlede betegnelse Thy Forsyning, arbejder med anlæg, drift, vedligehold og udvikling af forsyningsopgaver indenfor spildevand, drikkevand samt genbrugs- og affaldsområdet. Vi arbejder selvstændigt, engageret og tæt sammen i en flad organisation med en uhøjtidelig omgangstone og korte beslutningsveje.
Thy Recycle ApS drifter de 4 genbrugscentre i Thisted, Hanstholm, Hurup og Frøstrup, som alle er nye moderne genbrugscentre.
Du kan se mere om vores virksomhed på www.thyforsyning.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.