
Driftsmedarbejder
Har du lyst til at være en del af et stærkt team, kan du li’ udfordringer, og kan du se dig selv arbejde i spildevandsbranchen? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som driftsmedarbejder i Thy Forsyning.
Hvem søger vi
Vi søger en ansvarsbevidst driftsmedarbejder med gåpåmod til at indgå i renseanlægsteamet og derigennem varetage den sikre drift af vores renseanlæg og pumpestationer.
Du skal have en faglært håndværksmæssig baggrund, gerne smed.
Du ser løsninger på problemer og du kan sætte dig selv i gang med nye opgaver. Gode samarbejdsevner, fleksibilitet og en positiv indstilling til at løse opgaver, er egenskaber som vi vægter højt. Derudover er det vigtigt, at du som person er omhyggelig og efterlever de krav vi har til kvalitet.
Du skal på sigt være indstillet på at indgå i vagtordningen.
Foruden det ovenstående forventer vi, at du har:
- Gode IT-færdigheder og er villig til at lære nye IT-systemer.
- Interesse i de biologiske processer, som foregår på et renseanlæg.
- Kendskab til el-arbejde.
- Kørekort, minimum kategori B og gerne Truck samt C+E.
Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af følgende driftsopgaver:
- Vedligeholdelse og reparation af pumper på renseanlæg og pumpestationer.
- Montageopgaver inden for diverse rørsystemer; galvaniseret, rustfri og PE/PP.
- Rundering og udbedring af diverse alarmtilstande inden for den normale arbejdstid.
- Daglig rengøring af anlæggets tekniske arbejdsområder.
- Dreje- og fræseopgaver.
- Svejsning; TIG, CO2 og elektrode.
- Diverse forefaldende arbejde.
Vi tilbyder dig
Hos Thy Forsyning bliver du en del af en dynamisk og rummelig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter en stor ære i at hjælpe hinanden med at få dagligdagen til at køre.
Herudover tilbydes du:
- Gode ansættelsesvilkår.
- Al nødvendig efteruddannelse – spildevandsoperatør, truckkursus m.m.
- Samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Mødetiden er i udgangspunkt mandag til torsdag kl. 7.00 til 15.30 og fredag til kl. 7.00 til 13.00.
Det daglige mødested er Thisted Renseanlæg, Johnsens Allé 6C, 7700 Thisted.
Er det noget for dig?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef Jesper Odder på mail: jod@thyforsyning.dk.
Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger sendt via linket "Ansøg".
Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Thy Forsyning A/S
Vi er 65 ansatte, der under den samlede betegnelse Thy Forsyning, arbejder med anlæg, drift, vedligehold og udvikling af forsyningsopgaver indenfor spildevand, drikkevand samt genbrugs- og affaldsområdet. Vi arbejder selvstændigt, engageret og tæt sammen i en flad organisation med en uhøjtidelig omgangstone og korte beslutningsveje.
Thy Forsyning håndterer spildevand fra 15.800 boliger og erhvervsvirksomheder og transporterer det via ca. 360 pumpestationer og et ledningsnet på over 1.000 km til 5 renseanlæg.
Du kan læse mere om vores virksomhed på www.thyforsyning.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.