
Drømmer du om et meningsfyldt job i et ambitiøst team, der værdsætter virketrang og et uhøjtideligt miljø?
Bliv en del af Molis – en privat psykologisk praksis med speciale i autisme og ADHD i hjertet af København.
Vi søger dig, der elsker at få tandhjulene til at køre rundt, og som har en stor interesse i event- og kursusafholdelse. Du trives i at være bindeleddet mellem administrationen, ledelsen, underviserne og vores kursister, hvor du opnår gode
resultater igennem et godt planlægningsgen og flair for systemer.
Stillingen er 30-37 timer om ugen, og den endelige ramme for stillingen lægges, når vi har fundet den rigtige kandidat til vores team.
Hvem er vi?
Molis er mere end en praksis; vi er et stærkt fællesskab, som siden 2016 har hjulpet tusindvis af mennesker gennem terapi, kurser og supervision.
Med afdelinger i hele landet arbejder vi målrettet på at udbrede vores ekspertise inden for autisme og ADHD til både klienter, omsorgs- og fagpersoner.
Vores mission er at være et sted, hvor mennesker med neurodivergens føler sig forstået og støttet, og hvor vores psykologer trives i en kombination af frihed og stærkt kollegialt sammenhold.
Hvem søger vi?
Vi leder efter en kursuskoordinator, der:
- er nysgerrig, hjælpsom og i stand til at have mange bolde i luften.
- kan se sig selv varetage opgaver inden for kursuskoordinering, drift og administration.
- er systemstærk og fleksibel i sin tilgang til at være en del af Molis.
- ønsker at tage del i en voksende virksomhed for at nå nye højder.
- har en rummelig tilgang til livet og sin arbejdsplads, og som trives med at
- være en del af et større fællesskab i en til tider uforudsigelig arbejdsdag.
- er punktlig, selvkørende og har et udpræget øje for detaljen.
Det er en fordel, men ikke et krav:
- hvis du har forudgående kendskab til og erfaring med systemer såsom Google Workspace, Terapeutbooking, E-conomics, Wordpress, Kajabi og lignende.
- har erfaring med kursuskoordinering.
- hvis du har erfaring med salg og markedsføring.
For at lykkes i stillingen kræver det, at du er pålidelig, ansvarsbevidst og klar til at give af dig selv for at få Molis til at fungere optimalt.
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, akademiker eller lignende inden for det spænd. Det vigtigste er, at din profil er faglig relevant for at varetage opgaver inden for kursuskoordinering og administration.
Hvad får du hos Molis?
At blive en del af Molis giver dig muligheden for at udvikle din egen faglighed og muligheden for at tage del i et stærkt fællesskab.
Vi tilbyder:
- Et stærkt og rummeligt team: Vi løfter opgaverne med en fælles ånd af ordentlighed i et uhøjtideligt, fleksibelt og støttende miljø.
- En rolle med stort ansvar og muligheden for at sætte sit præg på arbejdet: Vi er en virksomhed i konstant forandring henimod den bedste udgave af, hvad Molis kan være. På et fundament af ordentlighed, fleksibilitet og høj faglighed sætter vi rammerne for et værdifuldt arbejdsliv, hvor man er værdsat for den indsats og de input, man lægger i teamet.
- Muligheden for at vokse med nye og spændende opgaver: Vi oplever meget vækst på vores kurser, og med vores øgede fokus på marketing og kommunikation i de kommende år, vil der naturligt opstå nye og spændende opgaver, som du kan få lov til at varetage.
- Gode arbejdsvilkår i smukke omgivelser: Vi skaber ro og tryghed for både klienter, kursister og kollegaer.
Dine opgaver hos Molis
Du kommer til at:
- planlægge og koordinere vores kurser i samarbejde med vores undervisere på tværs af landet samt med den øvrige administration.
- være kontaktpunkt for vores kursus kunder, sende og udregne tilbud.
- supportere vores samarbejdspartnere i deres rolle som undervisere.
- varetage driftsopgaver, hvor du spiller en central rolle i, at vores kontor fungerer optimalt.
- lejlighedsvis afvikle vores kurser fysisk på kursusdage.
- løfte opgaver i administrationen som helhed, hvad enten det er mindre ad hoc-opgaver eller længere projektrelaterede opgaver.
- varetage diverse opgaver inden for økonomi, IT og intern kommunikation.
- på sigt planlægge fremtidige kursusudbud og strategier for udvidelsen af Molis’s kursusaktiviteter.
Hvorfor vælge Molis?
Hos Molis bliver du ikke bare en del af en arbejdsplads; du bliver en del af en vision.
Vores fællesskab er bygget på medmenneskelighed, ambitioner og lysten til at skabe en bedre verden for neurodivergente.
Vi tror på, at forskellighed er en styrke, og vi gør en dyd ud af at skabe et miljø, hvor både små og store føler sig set og værdsat, og hvor alle – klienter såvel som kollegaer – føler sig mødt empati, faglighed og rummelighed.
Vil du være en del af vores faglige fællesskab?
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så send din motiverede ansøgning, CV og relevante dokumenter til job@molis.dk senest den 21. januar 2026. Mærk venligst mailen “Ansøgning: Kursuskoordinator”. Samtaler afholdes
løbende.
Du er velkommen til at kontakte vores administrerende direktør Karsten Uldal på karsten@molis.dk. Du er også velkommen til at ringe til os på 29 80 29 90 (vi holder juleferie fra den 19. december til den 4. januar).
Du kan læse mere om Molis på vores hjemmeside www.molis.dk samt på vores sociale medier Facebook, Instagram og LinkedIn.
Vi glæder os til at høre fra dig!