
Vil du være med til at skabe trivsel og fællesskab i skolen?
Skolens Venners søger skole- og frivilligkoordinator til Sjælland
Vi leder efter dig, der kan få flere skolevenner ud i klasselokalerne og understøtte, at de gør en forskel. Med tillid bygger du gode og værdiskabende relationer til både skolevenner, skoler og nye kommunale samarbejdspartnere.
Skolens Venner er en landsdækkende organisation, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge i folkeskolen. Vi styrker børns trivsel og læring ved at bringe frivillige skolevenner ind i undervisningen som en tidlig forebyggende indsats. Skolevennerne er ekstra voksne i klasserne med tid, ro og nærvær, som støtter børn i hverdagen og skaber mere tryghed og plads i klassefællesskabet.
Jeg kan godt lide, at hverdagen er så varieret. Den ene dag snakker jeg med nye skolevenner, den næste er jeg ude på en skole til et opstartsmøde eller holder webinar for skolevennerne. Det er et meningsfuldt job, fordi man er med til at give børn flere trygge voksne omkring sig. Samtidig er der plads til at prøve ideer af og forme indsatsen sammen med kollegerne.
Vi tror på, at skolen er det sted, der binder os sammen i et fællesskab, hvor børn og unge bliver mødt, udfordret og dannet. Når skolen lykkes, lykkes børn og derfor arbejder vi for at styrke det fællesskab, alle børn møder, hver dag. Sammen skaber vi en skolehverdag, hvor flere børn bliver mødt, set og støttet.
Vores skolevenner er primært seniorer, som ønsker at gøre en forskel med deres tid, erfaring og nærvær, og deres indsats understøtter de lærerstyrede aktiviteter i skolen.
Om stillingen:
Du bliver en del af vores sekretariat som skole- og frivilligkoordinator, hvor du har ansvar for frivilligindsatsen og samarbejdet med skoler og forvaltninger i et geografisk område på Sjælland.
Stillingen er oprettet som følge af, at en kollega går på barsel. Du vil derfor i første omgang overtage hendes opgaver, men vi ansætter dig i en fast stilling. Når barslen slutter, tilpasser vi opgaverne blandt koordinatorer, så vi bygger videre med udgangspunkt i alles styrker og kapacitet.
Du får en alsidig hverdag med kontakt til både skoler, frivillige, forvaltninger og kolleger og du bliver en vigtig del af det arbejde, der forbinder lokalsamfund og klasseværelser.
- Rekruttere, matche og støtte frivillige skolevenner
- Bidrage til fastholdelse og netværk for skolevenner
- Klæde skoler på til at tage imod og samarbejde med frivillige
- Deltage i opstartsmøder og være sparringspartner for skolens kontaktperson
- Understøtte ejerskab, rammesætning og involvering på skolerne
- Være kontakt til forvaltninger og lokale samarbejdspartnere
- Igangsætte nye kommunesamarbejder
- Mobilisere lokale aktører og netværk omkring indsatsen
- Være en aktiv del af kommunikation og synlighed af indsatsen
- Dokumentere aktiviteter og resultater i CRM-systemet og deltage i evalueringsaktiviteter
- Bidrage til to fondsfinansierede udviklingsprojekter om skolefravær og matematikvanskeligheder
Hvem er du?
Du er god til at skabe relationer på kryds og tværs. Du trives i rollen som bindeled mellem mange aktører og kan begå dig lige godt med en frivillig på 65 år, en skoleleder og en kommunal chef. Du har både handlekraft og nærvær, og kan føre tingene til dørs med både struktur og fleksibilitet.
Skolens Venner er i en spændende vækstfase, og du bliver en vigtig del af at sikre, at vi fortsætter den positive udvikling med flere kommunale samarbejder og flere skolevenner i klasserne. Du skal både kunne samarbejde med dine kollegaer om at udvikle vores metode og tilgang, men du skal også kunne gå forrest og sikre resultater i praksis. Det kræver ofte en vedvarende og kreativ indsats og lykkes, og du skal finde motivation i at blive ved til det lykkes.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med frivillighed, skole, samskabelse eller lokal mobilisering
- Er god til at koordinere, planlægge og holde overblik, og følge op på mange parallelle opgaver
- Har stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Har et stort engagement og lyst til at skabe resultater i praksis
- Forstår at engagere og motivere mennesker og skabe tillidsfulde relationer
- Har kendskab til – eller er nysgerrighed på - arbejdet i en NGO i udvikling
- Har kørekort og gerne egen bil
Vi tilbyder
En spændende og meningsfuld stilling i en organisation med stort samfundsengagement, hvor du er med til at gøre en reel forskel for børn og unges trivsel i skolen.
- Du bliver en del af et dynamisk og engageret team af frivillige og ansatte.
- Du får fleksible arbejdsbetingelser og mulighed for hjemmearbejde.
- Fast base i vores sekretariat i Kødbyen i København, hvor vi har kontor i FishTank, som er et tværsektorielt kontorfællesskab med civilsamfund, kommune og erhverv.
- Et inspirerende arbejdsmiljø med fælles frokost, videnudveksling og samarbejde på tværs.
- Søde og dygtige kolleger, der vægter faglighed, samarbejde og trivsel og som altid har plads til et godt grin.
- Dit arbejdssted bliver i København, men der forventes relativ stor rejseaktivitet på Sjælland.
Hvem er vi?
Skolens Venner er en landsdækkende organisation med skolevenner i 31 kommuner og et sekretariat med kontor i København og områdekoordinatorer i Jylland.
Vi har i de sidste år været inde i en rivende udvikling, hvor vi har bevæget os fra at være en rent frivilligdrevet forening til at være en professionel NGO med strategisk fokus, finanslovsbevilling, fondsstøttede projekter og dokumenteret virkning. Vores model bygger på langvarig erfaring og grundig kvalitetssikring.
Skolens Venner har et bredt samarbejde med skolens parter, som på et nationalt niveau sikrer, at indsatsen med skolevenner på skolerne, sker i overensstemmelse med de fagprofessionelles rolle og ansvar.
Få et indblik i vores arbejde på https://www.linkedin.com/company/skolens-venner/
Læs mere om os på www.skolensvenner.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Du kan starte den 1. marts 2026. Stillingen er på 37 timer/uge og er en fastansættelse. Du vil referere til Skolens Venners sekretariatsleder.
Løn efter kvalifikationer inden for en fast ramme. Vi er ikke lønførende, men tilbyder fleksibilitet og en hverdag med mening.
Ansøgningsprocedure og -frist
Ansøgningsfrist den 11. januar 2025
Der afholdes samtaler i uge 3 + 4
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt sekretariatsleder Sigrid Møller Larsen på sml@skolensvenner.dk eller tlf. 6126 7407 på tirsdage og onsdage mellem kl.13 og kl.14 (ferie i uge 52 og uge 1)
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.