Økonomiansvarlig - tag ansvar i en familieejet virksomhed i udvikling

Har du lyst til en bred rolle, hvor du både driver den daglige økonomi og er med til at udvikle processer og arbejdsgange? Trives du i en rolle tæt på beslutningerne, hvor din faglighed får direkte betydning for virksomhedens drift og udvikling?

Så er du måske vores nye kollega hos LEDON.

LEDON – legeredskaber udviklet med børn til børn

Når vi designer og producerer legeredskaber til børn i offentlige rum, er det med kvalitet fra øverste hylde. Vi ser nemlig verden i børnehøjde, når vi udvikler vores designs gennem workshops, storytelling og co-creation med børnene.

Desuden arbejder vi med genanvendelige kvalitetsmaterialer – og ud over (selvfølgelig) at være sikkerhedsgodkendte, er legeredskaberne vedligeholdelsesfri. Uanset om de er tilknyttet skoler, institutioner, parker eller boligområder.

Få kolleger, der gør hverdagen til en leg

Du lander hos os midt i, at virksomheden skifter hænder fra 2. til 3. generation. Selvom vi er i udvikling, holder vi fast i det, der gør os særlige: tæt samarbejde, tillid og frihed til den enkelte.

Du bliver en del af et hold på 24 medarbejdere, hvor halvdelen arbejder på kontoret i Kolding, og halvdelen i produktionen i Arnum. Stillingen er på 32–37 timer, og din primære base bliver kontoret i Kolding. Som en naturlig del af arbejdet vil du hver uge også have arbejdsdage i Arnum, hvor du samarbejder med medarbejderne i produktion og logistik. På den måde får du et tæt og løbende indblik i hele værdikæden.

Nøglerolle i økonomi – tæt på driften og beslutningerne

Du får en central og strategisk rolle i LEDON A/S, hvor du som økonomiansvarlig bliver vores nøgleperson på hele økonomiområdet og en tæt sparringspartner for ejerne samt en del af den daglige ledelse. Stillingen er i høj grad hands-on, og du arbejder selvstændigt med de løbende opgaver, der sikrer et solidt og retvisende regnskab.

Du kommer godt rundt om både drift og udvikling, når du bl.a.:

  • Udfører den daglige bogføring, fakturering og håndtering af betalinger
  • Sikrer korrekte afstemninger, likviditetsstyring og løbende opfølgning
  • Udarbejder måneds-, kvartals- og årsregnskaber
  • Håndterer moms og øvrige indberetninger
  • Følger op på budgetter og udarbejder afvigelsesrapportering og økonomiske analyser
  • Administrerer løn, ferie, fravær, kørsel og personaleoplysninger
  • Understøtter ledelsen og udvikler økonomifunktionen gennem rapportering, procesoptimering, automatisering og bidrag til valg af nyt ERP-system

Du er økonomifagligt stærk og trives med hands-on ansvar

Vi ser gerne, at du har flere års erfaring fra en økonomifunktion – gerne i en mindre eller mellemstor produktionsvirksomhed, hvor du har haft ansvar for både drift og udvikling af økonomiområdet. Du kan også komme fra en specialistrolle som controller eller økonomiansvarlig i en større virksomhed og være klar til en bredere og mere central rolle med større selvstændighed og indflydelse.

Vigtigst er, at du:

  • har solid erfaring med økonomi og regnskab – og har lyst til hands-on-arbejde
  • motiveres af at forbedre, systematisere og optimere processer
  • måske har prøvet et ERP-skifte før eller har lyst til at drive processen hos os

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Daniela Canfarotta på telefon 72 45 96 04.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.