SlotssøBadets Fond
Kolding

Centerleder Slotssøbadets Fond – Akturum

Spændende lederstilling med fokus på mennesker, sport, wellness og kultur

Slotssøbadets Fond – Akturum er i spændende udvikling, og derfor ønsker vi at styrke vores organisation, så endnu flere kan få glæde af – eller få endnu mere ud af – vores ydelser, service og produkter. Derfor søger vi en energisk leder, der kan videreudvikle vores forretningsområder i og omkring Slotssøbadet og Dronning Dorotheas Badstue i tæt samarbejde med vores teamledere og afdelinger.

En attraktiv udfordring

Du kommer til at spille en vigtig rolle i vores fremtidige vækst og der venter en spændende og udfordrende opgave.

Opgaver

  • Fastholde og udbygge eksisterende kundeportefølje
  • være koordinerende leder for hele huset og også teamansvarlig for Dronning Dorotheas Badstue
  • Medvirke til at konceptudvikle og sælge nye produkt- og ydelsespakker
  • Videreudvikle vores høje serviceniveau og sikre et veludviklet værtskab
  • Idégenerere aktiviteter og lave årshjul
  • Fokus på at optimere værtskab og salg på tværs af organisationen
  • Tæt samarbejde med den interne salgs- og markedsføringsafdeling.
  • Administrative opgaver, herunder vagtplanlægning
  • Indgå i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med den øvrige ledergruppe

Forudsætninger og erfaring

  • du har solid ledelseserfaring med stærke resultater
  • erfaring med at lede og motivere mellemledere og personale
  • vant til at implementere og arbejde med strategi og handlingsplaner, samt føre dem ud i livet
  • du har erfaring fra vores branche eller beslægtede brancher, hvor omdrejningspunktet er mennesker i sammenhæng med wellness, sport, kultur og events
  • at du som person går foran, også når opgaver skal løses i praksis

Du er som person

  • målrettet, struktureret og ambitiøs i dit arbejde
  • vant til at arbejde og trives med at arbejde selvstændigt
  • du har overblikket og kan lide at have mange bolde i luften
  • Teamplayer der kender værdien i at udnytte hinandens potentiale
  • fuld af god energi og godt smittende humør
  • forstår værdien i at arbejde med en medarbejdergruppe med stor diversitet

Slotssøbadets Fond – Akturum er en socialøkonomisk virksomhed

Vi tilbyder en lønpakke med løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning samt attraktive personaletilbud/ordninger.

Stillingen refererer til direktøren.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning og CV senest 14. januar 2026 via QuickApply på Jobindex.

Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi finder den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkomment til at kontakte direktør Jørn Pedersen på jp@akturum.dk eller 5148 2738.


Mission

Vi skaber fællesskaber og oplevelser, hvor mennesker mødes om krop, kultur og livskvalitet.

Gennem værtskab, høj kvalitet og socialt ansvar tilbyder vi aktiviteter, events og oplevelser, der favner både ro og bevægelse – fra wellness og leg til møder og kultur.

Som socialøkonomisk virksomhed driver vi en sund og ansvarlig forretning, der gavner både mennesker, miljø og lokalsamfundet i Kolding.

Vi tager ansvar for at udvikle og vedligeholde vores rammer og tilbud i tæt partnerskab med Kolding Kommune – til glæde for borgere, turister og erhvervslivet.

Vision

Fællesskaber for krop, kultur, livskvalitet og alle generationer.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.