
Key Account Manager – Nordjylland
Om smaXtec
smaXtec er en international AgriTech-pioner med hovedsæde i Graz, Østrig, som de seneste år har oplevet markant global vækst – fra 30 til 250 medarbejdere på blot tre år. Virksomheden hjælper mælkeproducenter med at optimere driften gennem intelligente IoT-bolusser og avanceret dataanalyse, der giver hurtig og præcis indsigt i dyrenes sundhed, reproduktion og fodring. De unikke bolus-sensorer, som køerne sluger, måler bl.a. den indre kropstemperatur, drikke- og tyggeadfærd samt aktivitetsniveau. Dataene behandles i skyen og giver landmænd realtidsindblik i besætningens trivsel og produktionsbehov.
I primo 2026 etablerer smaXtec sig officielt i Danmark og går “all in” på det danske marked. Derfor søger vi nu en Key Account Manager, der skal repræsentere virksomheden i Nordjylland. Du bliver virksomhedens ansigt i regionen og vil rapportere direkte til Country Manager i Danmark.
Dette er chancen for at komme med på en fantastisk rejse, bygge et marked op og være med til at forme succesen – og samtidig blive en del af en virksomhed, hvor innovation, kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd er i højsædet.
Om jobbet
Du bliver smaXtec’s primære kontakt i den nordlige del af landet og får ansvar for at udvikle markedet, skabe relationer og drive salget hele vejen igennem. Rollen kombinerer rådgivning, feltarbejde og markedsopbygning.
Dine opgaver inkluderer:
- Repræsentere smaXtec i Nordjylland og skabe synlighed hos mælkeproducenter
- Vise værdien af virksomhedens teknologi – både ude hos kunderne og på messer
- Opbygge og vedligeholde netværk i branchen
- Drive hele salgsprocessen fra første møde til kontrakt
- Arbejde tæt sammen med Customer Success-teamet for at sikre høj kundetilfredshed
Er det dig, vi søger?
Vi håber, du har:
- Lyst og ambition til at tage ansvar og bygge noget op
- Erfaring med B2B-salg, landbrug eller dyre-/landbrugsrelateret salg — erfaring i mælkeproduktion er en fordel, men ikke et krav
- En selvstændig arbejdsform og højt drive
- Flydende dansk og engelsk, samt gerne tysk
Vigtigst: Du brænder for relationer, har lyst til at gøre en forskel og vil være med på en vækstrejse.
Hvad får du?
- Attraktiv løn + firmabil til privat brug
- Moderne udstyr og arbejdstøj
- Grundig oplæring og support fra et internationalt team
- Muligheden for at blive en central person i smaXtecs vækst-adventure og forme succesen selv
- Et meningsfuldt job med ny teknologi, bæredygtighed og reel forskel for dyrevelfærd
Interesseret?
Ansøg her
Kontakt: Adrian Micle, rekrutteringskonsulent – ami@akurat.dk, tlf: 71747795