
Salgskonsulent – CAD/CAM & digitale løsninger
Vil du være med til at styrke digitaliseringen af danske tandklinikker og laboratorier? Efterspørgslen på digitale workflows, scannere, softwareløsninger, fræseteknologi og 3D-print vokser markant – og hos Nordenta har vi travlt med at rådgive og støtte klinikker og laboratorier i deres digitale udvikling. Derfor søger vi nu en dedikeret CAD/CAM-sælger, der brænder for at skabe værdi gennem tekniske løsninger og stærk kundedialog.
Vi søger en ekstern sælger/produktspecialist med ansvar for hele Danmark.
Dit job
Tandklinikker og laboratorier efterspørger i stigende grad digitale løsninger, der øger præcision, effektivitet og patientoplevelse. Hos Nordenta repræsenterer vi stærke brands inden for CAD/CAM – fra intraorale scannere og designsoftware til fræsere og 3D-printere.
Som vores nye CAD/CAM-kollega får du ansvar for:
- Rådgivning og salg af CAD/CAM-løsninger til både private og offentlige klinikker samt laboratorier
- Opsøgende og vedligeholdende salg med fokus på langsigtede relationer
- At identificere kundebehov og matche dem med de rette digitale workflow-løsninger, både ved egen identificering men også i samarbejde med øvrige eksterne og interne sælgere
- I samarbejde med marketing udfærdigelse af salgsmateriale, kampagner m.m.
- Produktdemonstrationer – både on-site, online og på messer
- Sparring med vores specialiserede teknikere og laboratorier, som du også vil indgå i CAD/CAM-support med, der sammen sikrer en høj kundetilfredshed
- Omsætning, pipelineopbygning og resultater på tværs af dine produktområder Der må forventes rejseaktivitet samt deltagelse på kurser, kundeevents og messer.
Din profil
- Du kan dokumentere solide salgsresultater fra teknisk B2B-salg
- Du har interesse for eller erfaring med CAD/CAM-produkter, digitale workflows, dental teknologi eller lignende tekniske områder
- Du er tillidsvækkende, udadvendt og trives i en rolle med både selvstændigt arbejde og samarbejde i team, hvor du vil få en central rolle
- Du har et stærkt kundefokus og motiveres af at skabe reel værdi for klinikken eller laboratoriet
- Du er nysgerrig, forandringsparat og hurtig til at sætte dig ind i nye teknologier
- Du arbejder struktureret og formår at holde styr på både projekter, aftaler og pipelines
- Du har kendskab til Business Central, MS Office og CRM – eller lyst til at lære det
- Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra dentalbranchen eller en tech-funktion på klinik/lab
- Du taler og skriver flydende dansk samt er god til engelsk i både tale og skrift
Vi tilbyder
Et spændende job i en virksomhed, der er blandt de førende inden for digital dental teknologi. Nordenta arbejder målrettet for at skabe værdi for vores kunder gennem kvalitet, innovation og stærk rådgivning.
Du får:
- Et stærkt fagligt setup og grundig oplæring
- Mulighed for at arbejde med branchens mest anerkendte CAD/CAM-brands
- Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø
- Løn efter kvalifikationer samt fri bil, telefon og PC
Interesseret?
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til ansogudstyr@nordenta.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Market Director Pia Eis på tlf. 26 88 06 04.
Om Nordenta
Nordenta er Danmarks største totalleverandør til tandklinikker. Vi leverer et bredt sortiment af forbrugsvarer, udstyr, indretning, CAD/CAM-løsninger og det administrative IT-system al dente. Vi har eget laboratorium i Silkeborg, en landsdækkende serviceafdeling og kursusvirksomhed. Nordenta beskæftiger ca. 130 medarbejdere fordelt på Hørning, Silkeborg og Glostrup.