
Bliv procesoperatør-elev hos Vejen Forsyning – og vær med til at forme fremtidens spildevandsrensning
Har du interesse for teknologi og processtyring? Og vil du arbejde i et forsyningsselskab, hvor kvalitet, sikkerhed og bæredygtige løsninger går hånd i hånd? Så er du måske vores kommende procesoperatør-elev.
Fra 1. januar 2026 søger vi en elev til vores spildevandsdrift hos Vejen Forsyning.
Hvad går jobbet ud på?
I Vejen Forsyning arbejder vi målrettet med energioptimering, ressourceeffektivitet og løbende forbedringer af vores renseprocesser. Som elev bliver du en vigtig del af dette arbejde.
Du bliver en del af et team på tre medarbejdere, og du vil lære at optimere og overvåge moderne procesanlæg, samtidig med at du indgår i spildevandsprojekter, der reducerer spild, energi- og vandforbrug.
Du får en grundig oplæring og kommer til at:
- Overvåge og drifte anlæg, dvs. vores i alt 4 renseanlæg og ca. 100 hovedpumpestationer – så alt kører optimalt.
- Vedligeholde maskinudstyr og sikre, at teknikken fungerer.
- Lære om miljøkrav og klimamål, få indsigt i bæredygtige processer og CO₂-reduktion og bidrage til initiativer, der mindsker miljøpåvirkningen i produktionen.
Du lærer af erfarne kolleger, og når du er klar, får du ansvar for egne opgaver. Vi sørger for, at du får en bred vifte af erfaringer, så du står stærkt i din uddannelse.
Hvem er du?
- Du er i gang med eller har gennemført grundforløb 1 eller 2 som procesoperatør.
- Du er nysgerrig, stiller spørgsmål og vil gerne forstå tingene i dybden.
- Du er kvalitetsbevidst og har ’orden i tingene’.
- Du har flair for it, og du kan læse tekniske tegninger og instruktioner.
- Du har gyldigt kørekort (kategori B).
Kort sagt: Du har lyst til at lære, mod på at tage ansvar og er god til at samarbejde.
Hvad får du hos os?
- En arbejdsplads med balance mellem job og fritid/familieliv.
- Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og skaber arbejdsglæde – og ja, vi spiser meget kage.
- Flad struktur med korte beslutningsveje og mulighed for at præge dine opgaver.
- Gode personalegoder: frokostordning, sundhedsforsikring, massage, motionsrum, mulighed for lån af værktøj m.m. og en aktiv personaleforening.
- Gode fremtidsmuligheder efter endt uddannelse.
Praktisk info
- Arbejdssted: Gormsvej 7, 6600 Vejen
- Arbejdstid: 37 timer pr. uge
- Ansættelse: Efter gældende overenskomst
Sådan søger du
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og dit cv via linket ”Ansøg”. Frist for ansøgning er den 12. december, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende kalder ind til samtale.
Har du spørgsmål? Kontakt driftschef Gert Nielsen på tlf. 44 12 13 70.
Hvem er vi?
Vejen Forsyning leverer rent drikkevand og renser spildevand. Vi er en mindre virksomhed med store ambitioner – især når det gælder løsninger til fremtidens klimaudfordringer. Vi er mange fagligheder samlet under ét tag: Fra økonomi- og kundeservicemedarbejdere til medarbejdere, der arbejder med kvalitet, nye anlæg og projektering, teknisk design og daglig drift. I driftsafdelingen er der udover procesoperatører også ansat smede, VVS’ere, elektrikere og kloakmestre, som står klar til at hjælpe dig. Det giver dig også mulighed for at prøve kræfter med andre områder.
Læs mere om os – og mød dine måske kommende kolleger:
https://vejenforsyning.dk/omos/job-og-arbejdsplads
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.