
Projekt- og projekteringsleder til skala architecture Horsens
Har du lyst til at være en del af en dynamisk tegnestue og motiveres du af at lede et projektteam? At være bindeled mellem tværfaglige rådgiverteams og bygherrer? Så er du måske vores nye projekteringsleder.
Hos skala architecture i Horsens søger vi en erfaren projekt- og projekteringsleder, der har lyst til at tage ansvar for både projektering og projektledelse på vores spændende byggeprojekter.
Stillingen henvender sig til dig, der motiveres af at lede projektteams og fungere som bindeled mellem bygherre, rådgivere og projektteam. Du får en central rolle i projekterne og mulighed for at præge både løsninger og processer i en tegnestue med høje faglige ambitioner.
Du bliver en del af et engageret og uformelt tegnestuemiljø med høj faglighed, tæt samarbejde, gode kollegaer og et stærkt socialt fællesskab. Vi arbejder målrettet med bæredygtighed og udvikling og lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde.
Om rollen
Som projekt- og projekteringsleder hos skala architecture bliver du en nøgleperson i projekterne og et naturligt samlingspunkt mellem bygherre, rådgivere og projektteam.
Dine primære opgaver vil være:
- Projekteringsledelse og projektering fra tidlige faser til udførelse
- Projektledelse på mellemstore og større projekter
- Koordinering af tværfaglige rådgiverteams
- Tilsyn
Du følger projekterne hele vejen og bidrager både strategisk og fagligt til at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift.
Hvad vi tilbyder hos skala
Hos skala architecture bliver du en del af en tegnestue med høj faglighed og et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og videndeling er centrale værdier.
Vi tilbyder:
- En stilling med ansvar og faglig bredde
- Tæt samarbejde i mindre projektteams
- Mulighed for at arbejde med bæredygtighed, transformation og arkitektur med mennesket i centrum
- En hverdag præget af tillid, faglig sparring og engagement
- Gode ansættelsesvilkår med frokostordning, pension og sundhedsforsikring
- Fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde efter aftale
Hvad vi forventer af dig
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør med minimum 3 års erfaring inden for projekt- og projekteringsledelse
- har gennemført minimum to projekter som projekteringsleder
- taler og skriver flydende dansk
- har erfaring med styring af økonomi, tid og ressourcer
- har erfaring med udbudsprocesser og projektering
- har forståelse for konstruktioner og arkitektur, og du formår at følge kreative ideer op med overbevisende tekniske løsninger
- har projekteringserfaring i Revit
- har erfaring med at udarbejde beskrivelser
- kan agere både selvstændigt og som en konstruktiv del af et team, hvor den gode dialog og faglige sparring er i fokus
- har en struktureret og metodisk arbejdstilgang
- stor erfaring med ABR18, AB18 og YBL18
Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har en håndværksmæssig baggrund samt erfaring med renovering, transformation og bæredygtighedsledelse.
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer om ugen med løn efter kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tegnestueleder Rene Nedersee på rna@skala.dk eller tlf. 2386 2822.
Hvem er vi?
Skala architecture har eksisteret siden 1986 og har kontorer i København og Horsens. Tegnestuen varetager en bred vifte af rådgivningsydelser primært inden for leg og læring, pleje og omsorg, bolig, transformation, landskab & byrum samt erhverv.
Vores vision er indlejret i vores navn. I alt, vi udvikler, søger vi en skalarig arkitektur med mennesket i centrum. For at vi kan skabe levende og meningsfuld arkitektur i alle skalaer, er det altafgørende, at vi har stærke kompetencer og fagligheder. Det er her du kommer du ind i billedet.
Søg stillingen
Send din ansøgning med CV til job@skala.dk. Skriv ”Projekt- og projekteringsleder Horsens” i emnefeltet. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi holder samtaler løbende.
Læs mere om skala architecture på www.skala.dk, vores Instagram eller LinkedIn og få et indblik i hverdagen, vores arkitektoniske tilgang og nogle af vores projekter.
Vi glæder os til at høre fra dig!