
Økonomimedarbejder
Adminto søger en økonomimedarbejder for Riisfort A/S i Brabrand
Er du struktureret og elsker tal? Trives du med at arbejde med bogførings- og økonomiopgaver og sætter en ære i at løse opgaverne godt og til tiden? Er du serviceminded og har et positivt mindset? Så er det her jobbet for dig.
Som vores nye kollega bliver du en del af et engagereret og uformelt team på 4 medarbejdere, som har ansvaret for at drifte, fastholde og udvikle den løbende administration af vores forretning. En stor del af opgaverne løses i tæt samarbejde med øvrige økonomimedarbejdere, og du får reference til økonomichefen.
Vi har et stort fokus på optimering og digitalisering af processer, og vi arbejder blandt andet med Business Central, Payment Management, Document Capture, Bank Statement og Expense Management.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Kreditorbogholderi og kreditorstyring
- Bogføring af rejseudgifter og udlæg
- Diverse afstemninger, herunder bankafstemning
- Fakturering og kreditstyring på kunder
- Moms
- Anlægskartotek
- Deltagelse i udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
- Backup på debitorstyring
- Forefaldende opgaver i afdelingen
Vi vægter højt at vores kommende kollega er:
- Uddannet inden for regnskab/økonomi og har nogle års erfaring som allround økonomimedarbejder
- I besiddelse af god forretningsforståelse og høj grad af detaljeorientering.
- En teamspiller som formår at bygge relationer og tillid til kolleger og kunder.
- Komfortabel med digitale løsninger og ser teknologi som et naturligt redskab til at optimere arbejdsprocesser.
- Erfaren bruger af ERP-systemer, gerne Business Central samt Excel.
- Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale.
Om Riisfort A/S
Rasmus Riisfort stiftede i 1948 virksomheden Riisfort A/S, som i dag er førende forhandler af laminater og plademateriale. Virksomheden, som beskæftiger ca. 45 medarbejdere, har udvidet flere gange og råder nu over ca. 12.000 m2 kontor og lager beliggende i Brabrand tæt ved motorvejen med let adgang til hele Østjylland.
Riisfort A/S er specialister i at yde rådgivning til deres kunder, så de kan finde den bedste overfladeløsning - uanset om der er særlige ønsker til farve, finish, format eller noget helt fjerde, så omsætter Riisfort kundens idéer og ønsker til handling og leverer de rigtige produkter til kundens projekt.
Riisfort A/S har altid lagt vægt på at være en troværdig samarbejdspartner. Det er vigtigt for dem at tage ansvar for den måde de påvirker klima, miljø og mennesker. I tråd med deres strategi om ansvarlighed har de udgivet flere bæredygtighedsrapporter.
Riisfort A/S er ejet af Riisfort Fonden, som hvert år yder støtte til undervisning og sundhedsfremmende forskning.
Læs nærmere på www.riisfort.dk
Derfor skal du vælge Riisfort A/S som arbejdsplads
Hos Riisfort er medarbejderne den absolut vigtigste ressource. Det er deres engagement og kompetencer, der hver dag skaffer glade og tilfredse kunder, og det håber vi også, at du har lyst til at bidrage med.
Du tilbydes en stilling i en dynamisk og velkonsolideret virksomhed. Du kan opnå personlig og faglig udvikling, i en uformel og positiv atmosfære, hvor samarbejde og service vægtes højt, og hvor der er potentiale til, at du selv kan gøre en forskel. Som udgangspunkt er det en fuldtidsstilling med en lønpakke indeholdende pension, sundhedssikring, personaleforening m.m.
Tøv ikke med at sende din ansøgning
Hvis stillingen lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning med relevante dokumenter. Brug knappen 'Ansøg' nederst.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent hos Adminto Henning Kristiansen på hekr@adminto.dk eller 53 83 50 84.
Ansøgningsfrist: 7. december 2025, Forventet ansættelse senest 1. februar 2026.
Riisfort A/S glæder sig til at byde dig velkommen i en virksomhed med stolte traditioner.