Interesseforeningen
Valby

Senior bogholder

Søger du nye udfordringer, har du solid regnskabsforståelse, flair for tal, økonomi og administration - og motiveres du af at tage ansvar og skabe struktur i en organisation med mange spændende opgaver?

Så er du måske vores nye kollega i administrationen hos Interesseforeningen.

Om Interesseforeningen

Interesseforeningen er stiftet af organisationer i fagbevægelsen og har i dag over 106.000 medlemmer fordelt på en lang række faglige organisationer.

Vores formål er at tilbyde fordelagtige forsikringer i TJM Forsikring - se www.tjm-forsikring.dk. En del af overskuddet bruges til medlemsfordele, primært feriehuse - og som et nyt initiativ også (ungdoms-) boliger. Administrationen yder regnskabsservice for foreningens afdelinger og ferieboliger - vi er kort sagt den lim, der binder organisationen sammen.

Dine opgaver

Som senior bogholder får du en central rolle med bred kontaktflade til ledelse, revisorer og afdelinger i både Danmark og udlandet. Du indgår i et dedikeret regnskabsteam, ligesom du samtidig deltager i kontorets ad hoc-opgaver sammen med bl.a. vores projektleder.

Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • Overordnet økonomi- og regnskabsansvar for Interesseforeningen og tilknyttede afdelinger
  • Controlling, budgettering og klargøring af årsregnskabsmateriale
  • Dialog med revisorer (DK og udland) samt præsentation af regnskab og budget for ledelsen
  • Lønkørsel via Dataløn og afstemning af lønposter
  • Likviditetsstyring, oprettelse af højrentekonti og deponeringer i forbindelse med køb/salg af ferieboliger
  • Bogføring og regnskab for ferieboliger i Danmark og i udlandet
  • Løbende kontakt med revision, afstemninger og afslutning af feriehusregnskaber
  • Administration af investeringer og depotkontrol
  • Implementering, udvikling og vedligehold af nyt regnskabssystem (Business Central) i samarbejde med eksterne konsulenter

Derudover vil du deltage i forskellige administrative ad hoc-opgaver og løbende udviklingsprojekter.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med økonomi, regnskab og administration - gerne fra en medlemsorganisation eller forening
  • Er struktureret, detaljeorienteret og vant til at have mange bolde i luften
  • Trives med både hands-on opgaver og strategisk sparring
  • Har en stærk regnskabsforståelse og kan præsentere tal på en klar og forståelig måde
  • Er rutineret bruger af Business Central og Excel
  • Du har en naturlig interesse for digitalisering og er god til at spotte muligheder for digital
  • udvikling af bogføringsprocesser
  • Du har et godt humør og bidrager til den gode stemning i et lille team, hvor vi løfter i flok
  • Sprogligt behersker du dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

Hos Interesseforeningen får du et afvekslende job med stor selvstændighed, højt til loftet og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, ordentlighed og fleksibilitet går hånd i hånd - og hvor der er plads til at tage ansvar og sætte sit præg på hverdagen.

Vi er i øjeblikket i gang med en udviklings- og omstillingsproces, som du naturligt bliver en del af. Det hele skal være på plads senest sommeren 2026.

Lyder det som noget for dig?

Vi tilbyder et godt og alsidigt job i en forening i fremgang som bygger på et stærkt fællesskab.

Attraktive løn og ansættelsesvilkår, der forhandles på plads baseret på kvalifikationer og gældende overenskomst med HK Service, Hovedstaden.

Vi holder til centralt i Valby i dejlige kontorer med kantineordning, gratis parkering og tæt på offentlig transport.

For nærmere information, er du velkommen til at kontakte vores formand Preben Steenholdt Pedersen på mail psp@djf.dk eller næstformand Dzevad Ramic, dzevad.ramic@3f.dk

Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du kan sende til psp@djf.dk

Du kan læse mere om os på www.tjm-forsikring.dk og www.interesseforeningen.dk