Arcim A/S
Esbjerg Ø

Er du vores nye Key Account Manager

Har du lyst til at kombinere din tekniske indsigt med B2B-salg? Motiveres du af at skabe nye forretninger og bygge avancerede specialmaskiner i tæt samarbejde med kunder og dygtige kollegaer? Så er du måske vores nye Key account manager.

Om jobbet

Vi søger en energisk og proaktiv Key Account Manager, der brænder for at udvikle innovative og skræddersyede maskiner og kan drive salget og opbygge nye forretningsmuligheder - fra opsøgende salg til forhandling og kundepleje.

Med tæt sparring fra dine kollegaer og ledelsen får du en central rolle i salgsfunktionen, hvor din opgave bliver at identificere og opsøge nye forretningsmuligheder samt opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer - alt sammen med afsæt i din faglige forståelse for kundernes behov.

Din rolle og ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • Udvikling af salgsmuligheder og identificere nye kunder
  • Opsøgende salg (primært fokus på Skandinavien) og åbner døre med energi og vedholdenhed
  • Håndtere kundeforespørgsler fra både ind- og udland
  • Udarbejdelse af tilbud sammen med dine kollegaer

Om Arcim

Arcim er specialist i design og konstruktion af maskiner og hjælpeudstyr til offshoreindustrien og den maritime sektor. Med udgangspunkt i kundespecifikke behov og udfordringer gør Arcims omfattende viden om barske miljøforhold virksomheden i stand til at levere innovative løsninger, der opfylder de høje krav til holdbarhed, funktionalitet, sikkerhed og miljø. Helt fra designfasen har Arcims maskiner til den maritime sektor hovedfokus på at minimere energiforbruget og anvendelsen af hydraulik. Begge dele gør en signifikant forskel i den grønne omstilling af en branche, der historisk set er meget energitung og udleder meget CO2. Læs mere om Arcim her.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som f.eks. maskinmester, ingeniør eller har erfaring inden for teknisk salg til B2B. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaringer indenfor energi og/eller maritime sektor
  • Du har en stærk drivkraft og finder det naturligt at tage ejerskab over de opgaver og muligheder der skabes
  • Den ideelle kandidat er en teamplayer, udadvendt og besidder stærke kommunikationsevner, både i møder ansigt til ansigt, via telefonen og skriftligt.
  • Du er selvstændig, og i stand til at tage ejerskab og villig til at gå den ekstra mil for teamet og kunderne som grundlag for at opbygge langvarige relationer.

Hos Arcim får du

Du får et varieret og selvstændigt job i en moderne virksomhed med gode arbejdsforhold og du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling i hverdagen.

Herudover tilbydes du:

  • et job med både ansvar og indflydelse
  • stor frihedsgrad i opgaveløsningen
  • grundig oplæring og løbende støtte
  • dygtige og engagerede kollegaer i en uformel og professionel kultur
  • fokus på trivsel, udvikling og et sundt arbejdsmiljø.

Hos Arcim er alle funktioner vigtige, og der løftes i flok, fordi "sammen hæver vi niveauet".

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Søren Hartvigsen eller Lars Krog, på e-mail hhv. sbh@arcim.dk eller lk@arcim.dk.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.