S&S Bilhus ApS

Mekaniker til Herning – skru på amerikanske pickups med kræfter

Er du kørt død i dit nuværende job – eller trænger du bare til nye udfordringer?

Hos S&S Bilhus får du lov til at arbejde med ægte amerikanske pickups – med masser af kræfter og mekanik.

Vi er Danmarks største autoriserede pickup truck-forhandler – herunder Ram og Chevrolet – og der er travlt i Herning. Derfor søger vi en dygtig mekaniker, gerne med erfaring fra mærkeværksted, som kan sit håndværk og har lyst til at blive en del af et stærkt team.

Hos os bliver du en del af et hold, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i fokus. Vi har en jordnær ledelsesstil, sociale arrangementer og en god kollegakultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger.

Dine opgaver

  • Service og reparation af pickup trucks, erhvervsbiler og varevogne
  • Fejlsøgning med diagnosetestere
  • Montering af ekstraudstyr
  • Håndtering af nyvognsgaranti, opdateringer og tilbagekaldelser
  • Overholdelse af kvalitet, systematik og serviceskemaer
  • Mulighed for at arbejde med skader (ikke pladearbejde)

Om dig

  • Uddannet mekaniker – gerne med erfaring fra mærkeværksted
  • Arbejder systematisk, struktureret og selvstændigt
  • Har gode engelskkundskaber – både mundtligt og skriftligt
  • Interesseret i at lære nyt og blive klogere på de biler, du arbejder med
  • Sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde – hver gang
  • Er en teamplayer med godt humør

Ansøgning

Har du spørgsmål, så ring til værkfører Nicklas Møller på 72 20 72 02. Send din ansøgning til nm@sogsbilhus.dk – skriv “Mekaniker Herning” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: 30. november 2025. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi finder den rette.