
Vi udvider indskolingen med en klasse og søger derfor - Børnehaveklasseledere
Randers Realskole er Danmarks største privatskole - med alle de muligheder, dét giver. Med sine 156 år er det en traditionsrig, men også moderne skole.
Vi er en privat grundskole med klare målsætninger og solide værdier som gensidig respekt og høje krav til faglighed i undervisningen.
Dedikerede, relationsstærke personligheder til nye spændende jobs
Da vi til sommer udvider indskolingen fra to til tre børnehaveklasser, og én af vores børnehaveklasseledere stopper 31. januar, søger vi to nye børnehaveklasseledere, som vil være en del af vores indskoling. Den ene stilling skal besættes 1. januar 2026, den anden 1. juni 2026.
Som børnehaveklasseleder får du en enestående mulighed for at sætte præg på vores børnehaveklasser, og du vil få indflydelse på indskolingen på Danmarks største privatskole - en skole med tidssvarende rammer, engagerede kollegaer, en stor gruppe glade og dejlige børn og ikke mindst et tæt og godt forældresamarbejde.
Faglighed, samarbejde og sproglig opmærksomhed
Randers Realskole er bl.a. kendt for trivsel og høj faglighed. Vi vil noget med vores elever og stiller krav om, at de gør deres bedste og udnytter deres talenter. Vores indskoling, som fremadrettet bliver tresporet, ligger i sit eget nyere bygningskompleks, hvor der er lagt vægt på et godt indeklima med masser af plads til aktivitet. Et af nøgleordene i vores indskoling er samarbejde, og vi arbejder naturligvis tæt sammen med vores SFO, ligesom overgangen til kommende 1. klasse planlægges nøje. Sproglig opmærksomhed er et af de vigtige værktøjer, vi anvender for at sikre eleverne den bedste begyndelse i en livslang læring. Den praktisk-musiske dimension spiller ligeledes en stor rolle i dagligdagen.
Kvalifikationer
- Du er kreativ og idérig - og ambitiøs på dine elevers vegne
- Du ser muligheder frem for problemer og har let ved at samarbejde med forældre, lærere og ledelse på en professionel, naturlig og engageret måde
- Du er udadvendt og synlig med personlig gennemslagskraft, gode relationskompetencer og kommunikationsevner
- Du kan selvfølgelig lide børn og har ”glimt i øjet”
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse henholdsvis 1. januar/1. juni 2026. Den første måned er der fokus på introduktion til skolen, eleverne, kollegaer og opgaverne, ligesom der til en start vil være mentorordning/dobbeltlærerfunktion.
Ansøgning: Yderligere oplysninger ved henvendelse til afdelingsleder Jan Frederiksen (8712 3230 / 2121 6642) eller skoleleder Hans Myhrmann (8712 3230 / 2162 9463).
Ansøgning med relevante oplysninger sendes senest 21. november kl. 12.00 i ét dokument til: job@randersrealskole.dk.
Samtalerne forventes afholdt torsdag 27. november om eftermiddagen.