Fonden Tappernøje Dagskole, afd. Guldborgsund
Tappernøje

Fonden Tappernøje Dagskole udvider vores solisttilbud

Vi søger medarbejdere med forskellige faglige og personlige profiler til vores kommende solisttilbud i Guldborgsund Kommune. Målgruppen er elever, som gennem størstedelen af deres skolegang har haft vanskeligheder med at trives og lykkes i et almindeligt skoletilbud eller i kommunes egne specialtilbud – ofte fordi der ikke har været et tilstrækkeligt match mellem elevens behov og skoletilbuddets eksisterende rammer.

Formålet med solisttilbuddet er at skabe en tryg, meningsfuld og udviklende skolegang for elever, der har brug for individuelt tilrettelagte rammer for at kunne indgå i læring og relationer.

Solisttilbuddet tilbyder individuelle forløb med 1:1- eller 2:1-støtte. Derfor søger vi medarbejdere med erfaring fra lignende opgaver – gerne med elever, der har brug for tæt relationsarbejde, tydelig struktur, en fleksibel pædagogisk tilgang og som kan være udfordrende både fysisk og psykisk. Stillingen kræver selvstændighed, faglig refleksion og evne til tværfagligt samarbejde.

Solisttilbuddet retter sig mod elever, som ikke har kunnet profitere af traditionelle undervisnings- og behandlingstilbud – ofte på grund af komplekse følelsesmæssige, sociale eller kognitive vanskeligheder. Mange af disse elever befinder sig uden for deres trygheds- og læringszone store dele af dagen og har derfor brug for voksne, der kan skabe ro, forudsigelighed og tryghed gennem markant relationskompetence og affektiv afstemning.

De medarbejdere, vi søger, skal kunne arbejde selvstændigt i kontekster, hvor man både planlægger, gennemfører og evaluerer forløb ud fra den enkelte elevs behov. Det kræver et højt fagligt niveau, stærke samarbejdsevner og en naturlig tryghed i at stå alene i praksis – uden at være alene fagligt. Vi søger efter personer, som brænder for at arbejde tæt på én eller få elever ad gangen, og som kan skabe læring og udvikling gennem relation, struktur og kreativ didaktik.

Vi forestiller os, at du har baggrund som lærer, pædagog, håndværker eller anden relevant fagprofessionel, gerne med erfaring inden for specialområdet. Du arbejder gerne neuroaffektivt og relationelt og har indsigt i børn og unge med traumer, tilknytningsvanskeligheder eller adfærd, der udspringer af følelsesmæssig overbelastning.

Du kan skabe meningsfulde, strukturerede og trygge læringsmiljøer, hvor både faglig og personlig udvikling er i fokus. Du har didaktisk fleksibilitet og evne til at koble faglige mål til elevens aktuelle udviklingszone, og du møder både elever og kolleger med personlig robusthed, nysgerrighed og et reflekteret syn på egen praksis. Som ansat i vil du indgå i tæt samarbejde med kollegaer, hvor i selv planlægger jeres indsats i familien, møder og undervisning.

Fonden Tappernøje Dagskole er et fondsejet skole- og behandlingstilbud for børn og unge, som har brug for et alternativ til folkeskolen. Hos os møder du elever fra 0. til 10. klasse, der har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor undervisning og trivsel går hånd i hånd.

Fonden har i dag omkring 70 ansatte fordelt på flere afdelinger i Guldborgsund og Næstved Kommune.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025. Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Tiltrædelse forventes den 1. januar 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sune Havlykke på tlf. 61 63 23 59.

Ansøgningen sendes til leder@tappernoejedagskole.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.