
Driftschef
Lidt om os
Nanostone ApS er stolte af at være en af de førende på markedet inden for afrensning og præventiv behandling af fliser, facader og tage - både for private og erhverv i hele Danmark og Sverige. Vi servicerer årligt ca. 30.000 kunder og har hovedkontor i Hedehusene, Sjælland samt kontor i Gravens, Jylland. Hos Nanostone ApS vil du blive en del af en virksomhed, der er i stor udvikling i højt tempo og med fokus på høj faglighed og at drifte på den mest effektive vis.
Lidt om jobbet
Nanostone ApS står over for en spændende rejse med fokus på vækst og professionalisering. Med +70 servicebiler i drift i højsæsonen og en omsætning på + 50 mio. kr. i Danmark – søger vi en driftsleder, der kan tage lederskabet for driften i Danmark til næste niveau.
Vi leder efter en driftsleder, der kan:
1. Lede og motivere serviceteknikere og driftsfolk – og som trives med at være tæt på forretningen og vores serviceteknikere.
2. Har erfaring med at styre en større park af kørende servicebiler og kan sikre effektiv planlægning og drift.
3. Har sans for struktur og systematik, men samtidig har en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang.
Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe struktur og ro i en iværksætter virksomhed, der nu står med et stærkt ejerskab og en ledergruppe, som er i fuld gang med at rydde op og professionalisere driften. Det er en rolle for dig, der både vil sætte retningen og selv tage del i at få tingene til at ske i praksis.
Med reference til den administrerende direktør vil du få det overordnede ansvar for driften i Danmark bestående af 5 mellemledere og virksomhedens ca. 50 serviceteknikere.
Som driftschef vil du i hverdagen spare med mellemledere om driftsudfordringer samt lægge den operationelle plan for afdelingen og følge op.
Det er en af dine fornemmeste opgaver at skabe ro, holdånd og en fælles rød tråd i et tempofyldt miljø.
Ansvarsområder
- Sikre højst mulige kundetilfredshed
- Iværksætte initiativer, som bidrager til driften af en sund forretning med fokus på forbedringer af kvalitet, serviceniveau, omsætning og effektivitet og at der leveres på de aftalte KPI & målsætninger
- Skabe et tæt samarbejde/kommunikation med de øvrige afdelinger, som sikrer professionelt og effektivt arbejdsmiljø
- Etablere de fornødne procedurer, forretningsgange og systemer, så mellemledere og serviceteknikere kan levere de aftalte ydelser i rette kvalitet og til rette tid
- Sikre at der løbende er den rette kapacitet og det nødvendige antal medarbejdere
- Varetage det daglige ledelses- og omkostningsmæssige ansvar for afdelingen
- Indgå aktivt i at udarbejde budgetter samt estimater for afdelingen og følge op
- Aktivt bidrage til at udvikle virksomheden til at kunne drifte en større og mere effektiv organisation
Succesparametre (KPI)
- Leverancevolumen (planlægning og eksekvering ift. budget)
- Leverancekvalitet
- Leveranceeffektivitet
- Streamline back office i relation til drift (værksted, leverandøraftaler – bilpark/leasede biler, rensemidler, brændstof, reparationer mv.)
- Ledelse af driftsledere plus værkstedsfunktion, herunder opfølgning og compliance
Personlige kompetencer
- Du har ledelseserfaring fra tidligere stillinger i virksomheder med fokus på levering af serviceydelser
- Stort drive og evne til både at stille krav til dine medarbejdere og skabe motivation
- Relationsskabende og en aktiv holdspiller, der ikke er bange for selv at tage fat
- Du er en stærk kommunikatør både mundtligt og skriftligt
- Du kan bevare roen og navigere, selvom der er mange bolde i luften
Faglige kompetencer
- Du forstår dig på og har erfaring med drift, synes det er spændende og har erfaring med at forsimple og skabe struktur
- Har måske erfaring med at levere service til mange primært private kunder og i en meget sæsonbetonet branche
- Et stort dag-dag drifts overblik med evne til også at se længere frem
- Det ligger dig naturligt konstant at have fokus på optimering
- Stærke analytiske evner og god talforståelse til brug for performance og budgetopfølgning
- Du har måske erfaring fra fx rengøring/ejendomsservice/facility management-branchen eller andre lignende brancher, hvor planlægning og relationen til udførende medarbejder er central for at lykkes
Vi tilbyder:
- En stilling med rig mulighed for at sætte dit eget præg i samarbejde med et stærkt og erfarent hold
- Du bliver en del af et team hvor energien er god og humøret højt
- Løn efter kvalifikationer
- Pension og sundhedsforsikring
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.