GF’s Forsikringsklubber
Haderslev

Forsikringsrådgiver til GF Sønderjylland i Haderslev

Vil du arbejde i et lokalt, medlemsejet forsikringsselskab, hvor nærhed til medlemmerne og stærke relationer er i centrum? Hos GF Sønderjylland i Haderslev søger vi en dygtig og engageret forsikringsrådgiver, der kan være med til at gøre en forskel for vores medlemmer.

Få ansvaret for dine egne medlemmer

Som forsikringsrådgiver i GF Sønderjylland får du ansvaret for at rådgive og sælge forsikringer til både nye og eksisterende medlemmer. Arbejdet foregår primært via telefon, mail og personlige henvendelser i forsikringsbutikken.

Du vil skulle arbejde på vores kontor i Haderslev. Din arbejdstid bliver i tidsrummet 08.30 – 17.00 mandag til torsdag og 08.30 – 16.00 fredag.

Spændende og alsidig hverdag

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du er god til at lytte og skabe tryghed gennem din rådgivning – både i de indgående og udgående kald. Med mange opgaver er det vigtigt, at du kan prioritere og strukturerer arbejdet, så dine personlige mål nås. Selvom der er en høj grad af struktur, byder dagen også på variation og spændende udfordringer, der sikrer en alsidig hverdag.

Bliv en del af et stærkt team

Du får en hverdag i et stærkt team, hvor vi lægger stor vægt på at nå de fastsatte mål både for salg, tilgængelighed og medlemstilfredshed. I dag er vi 13 kollegaer, som sparrer og samarbejder om at gøre GF større i vores lokalområde. Du får rig mulighed for at blive understøttet i din forsikringsfaglige og personlige udvikling, da vi har fokus på hele tiden at blive dygtigere. Vores team kendetegnes ved at alle tager fælles ansvar, vi har et godt humør, samtidig med der leveres gode resultater.

Vi tilbyder en god fast månedsløn og en attraktiv bonusordning. Du indgår i en favorabel pensionsordning efter gældende overenskomst mellem FA og Forsikringsforbundet.

Hvem er du?

Du er en energisk holdspiller med erfaring inden for rådgivning og salg. For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med at rådgive og sælge løsninger, der matcher kundens behov.
  • Har bestået 3.58 eller tilsvarende niveau 3 på privat fra Forsikringsakademiet.
  • Er handlekraftig og struktureret i dit arbejde, og motiveres af at skabe gode resultater.
  • Trives i et konkurrencepræget marked og ved, hvordan tilfredse medlemmer skaber værdi.
  • Har en positiv energi og motiveres af at arbejde tæt sammen med kollegaer om at nå fælles mål.

Vil du med på holdet?

Vi søger en rådgiver med opstart snarest muligt. Send din ansøgning, CV, eventuel eksamensudskrift fra Forsikringsakademiet og andre relevante papirer via linket nedenfor senest den 5. december 2025. Vi afholder samtaler i takt med modtagelsen af ansøgninger, så skynd dig at kontakte os. Vil du vide mere om stillingen, så ring til forretningsfører Marco Holm Tarp på tlf. nr. 6017 5999.

Alle henvendelser behandles fortroligt.