
Regnskab og kundeservice i én og samme person - er det dig?
Hos Xanibrush A/S søger vi en engageret kollega, som får en helt central rolle i opbygning af virksomheden og dens supportfunktioner. Du bliver en del af et lille, passioneret team og vil være med til at skabe fundamentet for en spændende vækstrejse i et innovativt dansk firma.
Dine opgaver
- Du står for vores bogføring, bankafstemninger, kreditorer og debitorer
- I vores kundeservice bliver du bindeleddet mellem kunder, leverandører og interne teams.
- Daglig kundeservice via telefon og e-mail til distributører og grossister.
- Behandling af ordrer, tilbud og forespørgsler – herunder lettere teknisk rådgivning.
- Planlægning og opfølgning på indkøb, leverancer og lagerstatus.
- Vedligeholdelse af produkt-, kunde- og prisdata i vores systemer
- Samarbejde med produktion og lager i Slovakiet om disponering, forecast og status.
Din profil
- Du har en baggrund eller erfaring som bogholder eller controller
- Måske du allerede har siddet i en kundeservice-, salgs- eller indkøbsfunktion
- Arbejder struktureret og trives med mange kontaktflader.
- Har flair for systemer og data – og erfaring med Excel og gerne kendskab til E-conomic
- Er serviceminded, tålmodig og løsningsorienteret.
- Kommunikerer klart på både dansk og engelsk.
- Trives i en opstarts-virksomhed, hvor opgaverne kan være alsidige og hvor vi alle har mange ”kasketter”
Vi tilbyder
- En central rolle i en dansk vækstvirksomhed med globalt potentiale.
- Et arbejdsmiljø, hvor kvalitet, innovation og godt humør går hånd i hånd.
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på processer.
- Fleksibilitet og gode rammer i en ung organisation.
- Mulighed for nedsat tid - måske en 4- dages arbejdsuge hvis det tiltaler dig
- Løn og vilkår aftales nærmere
- Stillingen er med start mandag 2. februar 2026
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV til CEO Henrik hh@xanibrush.com senest 24. november.
Vi indkalder løbende til samtaler – så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Om Xanibrush A/S
Xanibrush er en dansk virksomhed med base på den historiske Christianshus Gård i Hørsholm. Virksomheden er grundlagt af Claus Dyre – opfinderen af det originale linjeafløb og stifter af Unidrain – og bygger på en stærk tradition for at forene æstetik, innovation og funktionalitet i badeværelset. Virksomheden ledes af Henrik Handschuh, tidligere direktør i Unidrain, der nu fører virksomheden ud på den internationale scene.
Vores produkt bliver produceret, samlet og testet på specialiserede europæiske fabrikker, hvilket sikrer høj kvalitet og ansvarlighed i alle led. Med lanceringen af verdens første selvrensende toiletbørste sætter vi nye standarder for hygiejne og design. Vores ambitioner rækker langt ud over Danmarks grænser, og vi arbejder målrettet på at bringe vores løsninger til de internationale markeder.
Xanibrush A/S, Christianshusvej 193, 2970 Hørsholm