
Forretningsudvikler
Brænder du for at skabe vækst og udvikling i turismeerhvervet? Motiveres du af at bygge relationer og spotte potentialer som via vejledning kan blive til konkrete resultater i form af salg- og produktudvikling ude i turismeerhvervet? Vil du være bindeled mellem virksomheder, uddannelsespartnere og erhvervsfremmesystemet der får forretningspotentialer til at blive til omsætning og skaber muligheder for turismeerhvervet ved Limfjorden?
Så skal du læse videre!
Vi leder efter en Forretningsudvikler, der kan understøtte turismevirksomhederne ved Limfjorden med at vokse – gennem vejledning, samarbejder og facilitering på tværs af værdikæden og vores projekter.
Timer: Fuldtid
Tiltrædelse: Primo 2026
Arbejdssted: Blandet (kontor – enten i Skive, Struer, Nykøbing Mors, samt landevejen og hjemmefra)
Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter!
• Du får energi af dialogen med virksomheder og er drevet af at skabe værdi for andre. Du trives, når du kan sparre, vejlede og se konkrete resultater af dit arbejde.
• Du er nysgerrig af natur og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Du har et godt blik for, hvordan man styrker salg- og produktudvikling, gerne gennem data.
• Du er analytisk og struktureret. Du kan gennemskue behov, koble viden og data – og skabe handling på baggrund af indsigt og relationer.
• Du er en naturlig brobygger og evner at skabe samarbejde mellem mange virksomheder – offentlige som private. Du trives i feltet mellem erhverv, uddannelse og udvikling og formår at koble partnere sammen om vækst.
• Du tager ejerskab og følger tingene til dørs. Andre oplever, at man kan regne med dig, fordi du er vedholdende, troværdig og engageret.
• Du får energi af at være ude blandt mennesker – du trives, når du kan være opsøgende og skabe forbindelser, der fører til udvikling og vækst.
• Du er positiv og løsningsorienteret – og du tror på, at udvikling sker bedst gennem samarbejde og gensidig tillid.
Dine ansvarsområder vil være:
• At være KAM for vores medlemmer med fokus på sparring om; salg, produktudvikling, digitalisering og udvikling.
• At identificere og forløse nye forretningspotentialer i samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmepartnere der understøtter en samlet vækst i turismen ved Limfjorden.
• At bygge bro til det øvrige erhvervsfremmesystem, så turismevirksomheder nemt kan få adgang til relevant støtte, viden og rådgivning der bringer dem helt i mål på deres udviklingsrejse.
• At omsætte vores projekter til vækst på tværs af turismevirksomhederne ved Limfjorden.
• At styrke partnerskaber og fælles initiativer, der øger samarbejdet på tværs af turismens virksomheder ved Limfjorden.
• At identificere trends og udviklingstendenser i turismen – og bringe denne viden i spil i vores projektudvikling.
Hvad vi forventer af dig:
• Du har erfaring med forretningsudvikling, salg eller erhvervsfremme – gerne med fokus på turisme, oplevelsesøkonomi eller beslægtede brancher.
• Du forstår virksomhedernes virkelighed og taler deres sprog – du kan koble forretning, udvikling og samarbejde på en praktisk måde.
• Du har et solidt netværk eller erfaring med at opbygge relationer på tværs af erhverv, uddannelse og erhvervsfremmeaktører.
• Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du trives med at tage initiativ og skabe fremdrift på en loyal og troværdig måde.
• Du kan formidle komplekse ting på en enkel måde – både skriftligt og mundtligt.
• Du taler og skriver flydende dansk.
• Du har egen bil.
Om Destination Limfjorden og teamkulturen
I Destination Limfjorden arbejder vi som et tværkommunalt udviklingsselskab med destinationsudvikling for øje. Vores opgaver spænder bredt – fra branding og markedsføring til forretnings- og destinationsudvikling – i tæt samspil med det lokale erhvervsliv, erhvervsfremmesystemet og vores ejerkommuner.
Målet er klart: Vi skal udvikle vores egn med afsæt i turismen – til gavn for både borgere og gæster. Destination Limfjorden er organiseret som en forening med godt 250 medlemmer og dækker kommunerne Morsø, Struer og Skive.
Vi er et team på 12 kollegaer med stærke og forskellige kompetencer, og vi har et højt fokus på det tværgående samarbejde i hverdagen. Vi spiller hinanden gode – og vi tror på, at udvikling skabes bedst i fællesskab.
Hvad vi tilbyder:
• Frihed under ansvar (den slags hvor vi faktisk mener det).
• Et arbejdsmiljø med tillid, humor og et ægte ønske om at forstå dig – så du kan lykkes bedst muligt i rollen.
• Flekstid og mulighed for hybridarbejde.
• En rolle med stor kontaktflade, indflydelse og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen i turismeerhvervet ved Limfjorden.
Kan du genkende dig selv i opslaget?
Så ser vi frem til at høre fra dig!
Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål, så kontakt venligst:
Rasmus Friis Sørensen
Direktør
Tlf.: 91 16 60 43
Mail: rfso@destinationlimfjorden.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.