
HR-chef
Vil du stå i spidsen for at skabe struktur, udvikling og trivsel i en virksomhed, hvor mennesker er i centrum? Waldorf Group søger en engageret og erfaren HR-chef, der vil være med til at sikre sammenhæng, kvalitet og udvikling i vores HR-arbejde.
Om rollen
Som HR-chef bliver du en central del af HR-afdelingen og får ansvaret for at implementere, vedligeholde og videreudvikle vores HR-initiativer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelsen og medarbejderne for at sikre klare rammer for medarbejderrejsen og skabe gennemsigtighed i processer, udviklingsmuligheder og lønstrukturer.
Du får en vigtig rolle i at understøtte vores strategiske mål gennem et stærkt fokus på medarbejderudvikling, trivsel og et sundt arbejdsmiljø.
Dine primære opgaver
- Udvikle og vedligeholde HR-strukturen – herunder karrieretrapper, lønstrukturer, politikker og procedurer.
- Sikre tydelige rammer for karriere- og lønudvikling, så både ledere og medarbejdere har et klart værktøj til progression og forventningsafstemning.
- Understøtte rekruttering og onboarding ved at bistå lederne i ansættelsesprocessen og sikre en professionel og helhedsorienteret onboardingoplevelse.
- Være sparringspartner og rådgiver for både medarbejdere og ledere, herunder at bistå ved samtaler, rådgive i personalesager og sikre en professionel håndtering af HR-relaterede emner.
- Gennemføre og følge op på trivselsmålinger, der skaber grundlag for læring og handling.
- Koordinere arbejdsmiljøorganisationen – sikre struktur, dokumentation og at alle lovpligtige og interne retningslinjer overholdes.
Om dig
Du trives i spændingsfeltet mellem strategi og praksis og evner at omsætte HR-tiltag til konkrete handlinger, der gør en forskel i hverdagen. Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med HR-arbejde herunder gældende regler og struktur.
- Er struktureret, proaktiv og har et stærkt blik for både mennesker og processer.
- Har forståelse for samspillet mellem ledelse, drift og medarbejderudvikling.
- Er en naturlig relationsskaber, der kommunikerer tydeligt og troværdigt.
- Eventuelt har erfaring fra restaurationsbranchen og eventuelt ledelseserfaring.
Om os
Waldorf Group driver en række restauranter og take-away steder i København, Aarhus og Odense, herunder Bouillon, Bavette og Mio Pizza. Vi har højt til loftet og er konstant i udvikling, og vi vægter samarbejde og godt humør højt. Vi har kontor lige ved Frederiksberg station ovenover Restaurant Bouillon.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til thea@waldorfgroup.dk – vi afholder samtaler løbende.