
Ekstern Teknisk Sælger til Skandinavien
Brænder du for teknisk salg og har en stærk forståelse for kundetilpassede løsninger? Vil du være en del af en innovativ virksomhed i vækst? Så er du måske vores nye tekniske sælger!
SonFlow A/S er i en rivende udvikling og vi har forrygende travlt, derfor søger vi en erfaren, udadvendt og opsøgende sælger. Ansvarsområdet vil omfatte direkte salg i Skandinavien af kundetilpassede løsninger indenfor varmevekslere til blandt andet forsyningsselskaber og industrivirksomheder.
Dine arbejdsopgaver:
- Udvikling af salgsmuligheder
- Opsøgende salg i Skandinavien
- Teknisk support til kunder
- Planlægning og gennemførelse af kundebesøg
- Håndtere kundeforespørgsler fra både ind- og udland
- Udarbejdelse af tilbud
- Termiske beregninger af varmevekslere
- Opfølgning af egne projekter og løbende rapportering til salgschef
- Deltage på messer
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som maskinmester eller har erfaring inden for teknisk salg. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en bred teknisk forståelse, kombineret med en kommerciel tankegang, så du kan tilbyde kunderne den rette løsning inden for varmevekslere
- Er proaktiv og har viljen til at gøre en forskel, arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs
- Er god til at kommunikere med kunder og kolleger på alle niveauer
- Behersker både dansk og engelsk
- Er fleksibel i forhold til rejseaktivitet, da der kan forekomme 60-80 rejsedage om året fordelt på Danmark og Skandinavien
- Kendskab til Navision (eller Business Central) er en fordel
Vi tilbyder:
- En spændende og fast stilling i en virksomhed i vækst med et uformelt arbejdsmiljø
- Attraktive medarbejderforhold, herunder morgenmad- frokost- og sundhedsordning i moderne rammer
- Løn efter kvalifikationer
- Din arbejdsplads vil blive i Kolding med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning hurtigst muligt via "Ansøg"!
Vi afholder samtaler løbende, men venter dog gerne på den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Connie Damberg på 31 51 57 30.
Om SonFlow A/S
SonFlow A/S er en dansk virksomhed specialiseret i udvikling og produktion af kundetilpassede pladevarmevekslere til termiske processer i forskellige industrier. Med afdelinger i Tyskland, Dubai, Kina og Australien leverer vi vores produkter til kunder over hele verden. Se nærmere på www.sonflow.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.