Haderslev Kommune
Haderslev

Leder for Borgerservice

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Vores leder gennem 25 år går på pension, og vi søger derfor en ny leder til Borgerservice.

Bredt ansvar fra personaleledelse til kvalificeret opgaveløsning

Haderslev Kommunes Borgerservice er det menneskelige ansigt udadtil. Hver dag har vi kontakt med mange borgere – både telefonisk, digitalt og ved personlige møder. For os er borgeren i centrum, og vi brænder for at kunne hjælpe og yde en service, som både er effektiv og personlig. Borgerperspektivet er i fokus hos både politikere og ansatte, og her har Borgerservice en vigtig rolle. Dette gælder bredt i Haderslev Kommune, også i Vojens og Gram, hvor vi på faste dage er til stede for at yde borgerservice i forhold til pas og kørekort.

Dine opgaver

Som leder for Borgerservice bliver du en del af et team med 16 erfarne medarbejdere. Her går engagement og nysgerrighed hånd i hånd med ambitionen om hele tiden at optimere vores service og arbejdsgange. Du får ansvar for opgaver som pas og kørekort, folkeregister, digital selvbetjening og borgerguidning, hvor du sikrer, at borgerne får en smidig og professionel betjening uanset om de henvender sig digitalt, telefonisk eller ved personligt fremmøde.

Du træder ind i et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og højt humør er i centrum, og hvor der er stor frihed til sammen med medarbejderne at sætte teamets kompetencer i spil i det tværfaglige samarbejde.

Vi ønsker, at du som leder vægter nærværende ledelse højt, er nysgerrig og har lyst til at gå i "praktik" hos medarbejderne. Da teamet arbejder meget selvstændigt, bliver dit primære ledelsesfelt at kunne understøtte retning samt sparring.

På nuværende tidspunkt er der igangsat et tværgående projekt mellem Borgerservice- og Social- og Ældre området. Dette vil du få en central rolle sammen med et par medarbejdere. Derudover vil du blive en del af projektgruppen, som har til opgave at udbrede vores Voicebot løsning.

Fagligt kompetent, serviceminded og med personlig gennemslagskraft

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring som faglig koordinator eller lignende baggrund i en politisk styret organisation og er klar til at tage næste skridt som leder.
  • har stærke samarbejdsevner og kan skabe engagement og retning i teamet.
  • har blik for tværfagligt samarbejde og ser værdien i at gøre Borgerservice til en aktiv medspiller i løsningen af kommunale opgaver – for eksempel ved at tage ud til borgeren i stedet for, at borgeren skal komme ind.
  • er nysgerrig på Haderslev Kommunes værdier og bidrager med gode historier fra hverdagen.
  • har fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde – og ser innovation som en naturlig del af hverdagen.

Du refererer til chefen for Jobcenter og Borgerservice og indgår i ledergruppen for Arbejdsmarked og Borgerservice, hvor du bidrager til tværgående samarbejde og ledelsesudvikling. Vi har en uhøjtidelig, ærlig og tillidsfuld omgangstone og udfordrer hinanden for at udvikle os sammen.

Vi tilbyder

En spændende og meningsfuld lederstilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg.
Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling – måske er det dit første lederjob?
En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og innovation.
Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger og ledere, hvor nye idéer og løsninger bliver taget godt imod.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Jobcenter og Borgerservice Susanne Nyland på mail: sunyl@haderslev.dk eller telefon 20 52 11 64.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 1. december 2025.

Første samtale afholdes den 8. december 2025, og anden samtale den 16. december 2025.
Mellem første og anden samtale laver vi en personprofil, og du skal forvente at blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.