
Mødebooker med sans for relationer og resultater
Vil du være med til at udvikle en virksomhed i vækst og skabe nye kunderelationer, der gør en reel forskel for danske virksomheder?
Hos Attent søger vi en mødebooker, der trives i samtalen og forstår værdien af den gode dialog. Vi leder efter dig, der sætter en ære i at skabe tillid, afdække behov og åbne døren for rådgivning, der styrker kundernes forretning.
Om Attent
Vi er et ambitiøst rådgivningshus inden for revision, jura, GDPR og ESG, og vi skiller os ud fra normen i branchen. Selvfølgelig er kunderne i fokus, men det vigtigste er, at vi har det godt med at gå på arbejde.
Om jobbet
Som mødebooker hos Attent bliver du en central del af vores salgsindsats. Du tager kontakt til nye virksomheder og præsenterer vores rådgivningsydelser inden for revision, jura, GDPR og ESG på en måde, der giver mening for dem.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Booke møder for vores rådgivere på tværs af afdelinger og lokationer
- Følge op på henvendelser og skabe nye leads
- Bidrage til opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af stillingen
Du bliver en del af en professionel, men uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden og hvor vi tror på, at relationer og troværdighed er nøglen til succes.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Kan tale med virksomhedsejere i øjenhøjde
- Har erfaring med salg eller mødebooking, gerne B2B
- Motiveres af at skabe resultater gennem struktur og vedholdenhed
- Taler og skriver flydende dansk
Du får:
- Grundig oplæring i Attents ydelser og salgsprocesser
- Fast løn
- En arbejdsplads, hvor humor, ansvar og kvalitet går hånd i hånd
Arbejdssted: Vejle
Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende
Vil du være med til at udvikle Attent og vores kunders forretning?
Send din ansøgning og CV til Thomas Søgaard på tsc@attent.dk.