Cabinet System A/S
Fårup

Teknisk salgstekniker / Intern sælger – med fokus på 19” racks og kabinetter til bl.a. fiber-, tele-, data- og fjernvarme

Cabinet System A/S er kendt for at levere høj kvalitet og gennemtænkte, kundetilpassede løsninger til energi-, data- og telebranchen.

Efterspørgslen på vores produkter vokser markant – derfor søger vi en teknisk salgstekniker / intern sælger, der får en central rolle i vores salgsafdeling og bliver bindeleddet mellem kunder, teknik og produktion.

En spændende og teknisk hverdag i en virksomhed i vækst

Du bliver en del af vores salgsteam og refererer direkte til salgsdirektøren. Din hverdag bliver en kombination af teknisk rådgivning, internt salg og projektkoordinering – i tæt samarbejde med både kunder, produktion og ledelse.

Dine primære opgaver:

  • Teknisk salg og rådgivning inden for kabinetter, 19” racks, fiberskabe og beslægtede produkter til data-, fiber- og fjernvarmeinstallationer
  • Udarbejdelse af tilbud, tekniske beskrivelser og dokumentation
  • Kommerciel og teknisk afklaring ifm. kundetilbud og ordrer
  • Teknisk sparring med både kunder og kollegaer
  • Deltagelse i kundemøder og opfølgning på forespørgsler
  • Understøtte salgsdirektør og eksternt salg i den daglige drift

Udvikling og optimering

  • Bidrage til udvikling og optimering af processer, arbejdsgange og salgsmetoder
  • Deltage i implementering af nye systemer og værktøjer i salgsafdelingen
  • Medvirke til videreudvikling af produktporteføljen og kundetilpassede løsninger

Oplæring og onboarding

Vi sørger for en grundig oplæring og onboarding, hvor du får indsigt i både produktion, konstruktion og salgsprocesser. Du bliver klædt på til at kunne rådgive vores kunder professionelt og levere teknisk solide løsninger, der matcher deres behov.

Hvem er du?

Du har teknisk forståelse og gerne erfaring med teknisk salg, el-tekniske produkter, metalindkapslinger, data- eller fiberinfrastruktur.

Kendskab til 19” rack-systemer, fiberskabe eller udendørs teknikkabinetter er en fordel – men vigtigst er, at du er teknisk nysgerrig, kommercielt tænkende og trives i dialog med kunder.

Du er:

  • Struktureret og selvstændig – men en stærk holdspiller
  • God til at kommunikere tekniske løsninger på en forståelig måde
  • Vant til kundedialog og opfølgning
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

  • En nyoprettet stilling med mulighed for at præge rollen og udvikle dig fagligt
  • En hverdag med høj teknisk faglighed og tæt kundekontakt
  • Et stærkt team med fokus på kvalitet, samarbejde og grøn omstilling
  • Grundig oplæring i produkter, systemer og processer
  • Et uformelt og udviklingsorienteret miljø med korte beslutningsveje

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”. Samtaler afholdes løbende – vi ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Necip Kara, Salgsdirektør 61 47 59 33


Cabinet System A/S er en af Skandinaviens førende producenter af 19” racks, serverrumsløsninger, fiberskabe og udendørsskabe til elforsyning, data, fiber og fjernvarmeinstallationer. Virksomheden ligger tæt ved E45, ca. 15 km fra Randers, og oplever markant vækst med produkter til den grønne omstilling og digital infrastruktur.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.