
Produktionsteknolog / konstruktør – med fokus på konstruktionsarbejde i Solidworks
Cabinet System A/S er kendt for at levere høj kvalitet og gennemtænkte, kundetilpassede løsninger til energi-, data- og telebranchen.
Efterspørgslen på vores produkter vokser markant – derfor søger vi en alsidig konstruktør til vores konstruktionsafdeling. Som konstruktør får du en central rolle imellem salg og produktion.
En spændende og teknisk hverdag i en virksomhed i vækst
Du bliver en del af vores konstruktionsafdeling og refererer direkte til den adm. direktør.
Din hverdag bliver en kombination af udvikling, vedligehold og kundespecificerede opgaver.
Dine primære opgaver
- 3D konstruktion i Solidworks af alle former for kapslingsopgaver i tyndplade til vejskabe, transformerstationer, fjernvarmeløsninger m.m.
- Udarbejdelse af produktionsmateriale, styklister og dokumentation
- Teknisk assistance til salgsafdelingen.
- Teknisk sparring med produktionen og kollegaer.
- Deltagelse i afdelingens øvrige opgaver.
Udvikling og optimering:
- Bidrage til udvikling og optimering af processer, arbejdsgange og produktionsmetoder.
- Deltage i implementering af nye systemer i konstruktionsafdelingen.
- Medvirke til videreudvikling af vores produktportefølje og kundetilpassede løsninger.
Oplæring og onboarding:
Vi sørger for en grundig oplæring og onboarding, hvor du får indsigt i både produktion, konstruktion og virksomhedens processer. Du bliver klædt på til at kunne udføre din rolle professionelt og levere dine opgaver efter virksomhedens standarder.
Hvem er du?
Du har teknisk forståelse og gerne erfaring med tyndpladeproduktion. Du skal kunne tegne i Solid Works eller som minimum i Inventor.
Du er:
- Struktureret og selvstændig – men en stærk holdspiller
- God til at kommunikere tekniske løsninger på en forståelig måde
- Vant til dialog og opfølgning, samt projektudarbejdelse efter deadlines.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
- Personlig interesseret i at indgå i et Team, hvor du og dine kollegaer har mange artede opgaver.
Vi tilbyder
- En nyoprettet stilling med mulighed for stor faglig udvikling.
- En hverdag med høj teknisk faglighed og tæt kontakt med andre kollegaer.
- Et stærkt team med fokus på kvalitet, samarbejde og grøn omstilling.
- Grundig oplæring i produkter, systemer og processer.
- Et uformelt og udviklingsorienteret miljø med korte beslutningsveje.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”. Samtaler afholdes løbende – vi ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Kai Hoffmann, 4068 6500.
Cabinet System A/S er en af Skandinaviens førende producenter af 19” racks, serverrumsløsninger, fiberskabe og udendørsskabe til elforsyning, data, fiber og fjernvarmeinstallationer. Virksomheden ligger tæt ved E45, ca. 15 km fra Randers, og oplever markant vækst med produkter til den grønne omstilling og digital infrastruktur.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.